I farveglade, naive tegninger og sansefyldte eller overraskende episodiske historier tager Julie Kyhl os med ind i sit liv.
Hun fortæller både historie og historier med den åbenhed over for livets tildragelser, der får børn til at spidse ører.
Nogle få af historierne er måske for bundet til en privat forforståelse, og andre er for løse i konturerne. Det er helt oplagt nogle af de risici, der er forbundet med en sådan ordskitseform.
Men alt i alt er bogen en fin lille inspirator til mellemtrinnets processkrivning, hvor livshistorien ikke er det mindst interessante. Slet ikke hvis det er elevernes egen.
Og på dette felt kender Julie Kyhl sin bogs besøgelsestid. Hun lader bogen munde ud i følgende betragtning: '... må jeg foreslå, at du selv griber papir og blyant og samler historierne fra dit eget liv. Det vil helt sikkert glæde dig, når du en dag sidder, som jeg gør i dag og synes at verden er tung og grå.'
Historier på vej
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.