Clio Onlie, som er en af de førende spillere inden for onlineundervisningsmateriale, har redesignet historiefaget.dk, hvorefter den nye portal nu vil være opdelt i "Historiefaget Mellemtrin" og "Historiefaget Udskoling", der begge er opbygget efter de forenklede Fælles Mål og målrettet de to trin.
Selv de mest hærdede og stædige bogromantiske lærere må give efter, omend blot en lille smule. Tilgangen til stoffet og præsentation af stoffet er indbydende. Men det kan som altid, når man opererer på internettet, virke overvældende med det bombardement, der er af tilgange, link, henvisninger og forslag til dette og hint. Spørgsmålet er, om der er mulighed for refleksion og eftertanke, eller om det går for hurtigt.
Clio Online kan dog afgjort anbefales som supplement til den klassiske lærebog eller som grundmateriale.
Men man skal overveje: Et abonnement koster fra 1.000 kroner til 20.000 kroner pro anno, alt efter hvor mange elever der går på den enkelte skole. Det må jo i nogle tilfælde siges at være et pænt beløb på en faggruppes budget, og der vil formentlig være både tilhængere og modstandere af at skulle binde sig til et abonnement.
Umiddelbart har jeg svært ved at se fordelen og udbyttet af det historisk faglige, hvis det digitale materiale breder sig over for meget. Udbuddet er mangfoldigt, og der er mange gode tiltag i nærværende portaler, men træk lige vejret og vær omhyggelig med selektionen af de stofområder, man ønsker at arbejde med. Enhver undervisningssituation kræver en del overvejelser og bør, for at ane succesen forude, give mulighed for stof til eftertanke og refleksion, så man ikke blot skøjter videre til næste opslag.
Der er bestemt gode indgangsvinkler i portalerne til arbejdet med historie. Som lærer bør man i en vis udstrækning anvise, hvilke opslag og link der skal arbejdes med. Har man en struktureret årsplan, er der rige muligheder for at arbejde med delemner og kildekritik, hvad er historie og forskellige former for kreativt arbejde, ligesom der er forslag til forskellige forløb, emner, resurser og aktiviteter.
Kildelæsning er et godt og brugbart værktøj til forståelse af kilders betydning. Men det forudsætter selvfølgelig, at der i arbejdet med mange historiske kilder indgår kilder af forskellig karakter.
Problemstilling og problemformulering er to begreber, eleverne meget ofte har svært ved at skelne imellem. Derfor savner jeg også en skarpere sondren mellem de to begreber i opslaget. En problemformulering er jo ikke blot noget, som der står, "man vil undersøge". Her bør det understreges, at det er noget, der undrer en, og hvordan kan det være, at ...
Endvidere behøver en problemformulering heller ikke nødvendigvis at tage udgangspunkt i et problem, der har betydning for samfundet som helhed.
Det handler om at vælge ud. På begge portaler er der et link til begrebet historiebrug, der på grundig og forskellig vis gennemgås. Der er tale om mange gode emner med relevante muligheder for perspektivering - både den historiske og den samtidige perspektivering.
Man skal imidlertid ikke lade sig styre af, at der til et emne foreslås afsat så og så mange timer. Det er selvsagt meget forskelligt, hvad den enkelte klasse måtte have behov for. Ligeledes må det være meget individuelt med brugen af for eksempel læseguider. På Clio Onlines tekster er der interaktive læseguider, der støtter elevernes læseforståelse undervejs i tekstlæsningen.
Link til læreren bør man kaste et grundigt blik på i forbindelse med planlægningen, for der er meget godt i den værkstøjskasse. Men skolereformen har så sandelig haft sin indvirkning. Historiefaget.dk har min tro også forslag til bevægelse i undervisningen. Ud over Bevægelsesværktøjskassen er der Undervisningsforløb, Årsplaner for skoleåret 15/16 og Clio Evalueringsopgaver.
Historieportal - nu tilpasset skolereformen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.