Den fredelige oprører
Af Anna Claybourne
Serien: Biografier
48 sider, 188 kroner
Flachs
I denne tid, hvor medierne og den virkelige verden er fyldt med vold, lemlæstelse og død, var det måske på sin plads at gøre opmærksom på, at politiske formål kan fremmes på anden og mere fredelig vis - eller i det mindste kunne, før tv blev udbredt. Gandhi er nok ikke lige for tiden så voldsomt kendt som for år siden, da filmen om ham var ny. Til gengæld er der noget, der tyder på, at alt indisk skal til at være in, så her kunne være en platform for fremtidige undervisningsforløb.
Denne bog om Gandhi er relativt grundig med især en meget god og flot illustrationsside, der gør, at teksten er opdelt i små overkommelige afsnit.
Der er også en brugelig ord- og litteraturliste samt årstalsliste og register.
En god og anvendelig bog til mellemgruppen og de ældste.
Hans Erik Berthelsen
Historie, Samfundsfag
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.