Anmeldelse
Tidens tendenser
- Didaktiske overvejelser om samfundsfag
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag (tidligere 'Dansk Historielærerforening') udgiver for tiden gennem forskellige forlag didaktiske og fagdidaktiske bøger. Dette er den tredje i rækken. Først kom 'Historieskabte såvel som historieskabende. 7 historiedidaktiske essays' og 'Tværfaglighed på vej - nogle didaktiske overvejelser', og i øjeblikket er en såkaldt historiemetodisk bog under udarbejdelse som den fjerde i rækken.
'Tidens tendenser' består af ti kapitler med et alsidigt og særdeles relevant indhold. Alsidigheden angår et begavet forsøg på at beskrive vor tids ungdomskulturer (Johannes Andersen), nogle dybsindige overvejelser over det nye samfundsfags rolle i det moderne samfund (Søren Langager), nogle spændende bidrag til overvejende samfundsfaglige aspekter på undervisningsfaget (Peter Gundelach om samfundsbevidsthed og Johannes Andersen om demokrati og medborgerskab), nødvendige og interessante kapitler om forholdet mellem samfundsfag, informationssamfundet og IT (informationsteknologi) (Søren Bach/ Klaus Levinsen og Poul Christiansen), to inspirerende kapitler om praksissituationer og undervisningsforløb i samfundsfag omkring civil ulydighed og menneskerettigheder (Carsten Skjoldborg og Lars Toft Madsen) samt to overvejende samfundsfagdidaktiske kapitler om baggrunden for og mulighederne i det nye faghæfte for faget (Ove Outzen) og om europæiske identiteter og fortællingens identitetsdannende kraft (Marianne Poulsen).
Hvert af disse kapitler er i sig selv værd at læse, fordi de er relevante og skrevet af tænksomme, indsigtsfulde mennesker. Men faktisk er det også lykkedes de to redaktører at komponere en bog, som i indhold og rækkefølge hænger forbavsende godt sammen. Det er ikke altid tilfældet i den slags antologier.
Det skal ikke skjules, at jeg personligt har haft størst glæde og udbytte af at læse Ove Outzens og Marianne Poulsens kapitler. Ove Outzen var et fremtrædende medlem af sekretariatsgruppen for samfundsfag i faghæftearbejdet, og hans kapitel indeholder en række præcise og centrale bemærkninger og refleksioner over faget. Marianne Poulsen analyserer det vigtige begreb 'identitet' og argumenterer overbevisende om fortællingen som identitetsskabende faktor, også i samfundsfag. Men jeg kan ikke helt forstå hendes 'oprørspip' mod hvorfor-spørgsmål (side 56), når et af hendes karakteristika for fortællingen lyder sådan: 'Forløbet indeholder forklaringer på begivenhedernes og situationernes årsagssammenhæng'. (Side 58).
Hvis man er optaget af det nye samfundsfag, er det en oplagt ide at anskaffe sig bogen. Det kan ske hos Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag, Langesøvej 26, Erritsø, 7000 Fredericia.