Det hippieblomstrende græsrodsparadis på Forsvarsministeriets grund midt i København lever, kæmper og har det godt. Det vil sige kæmper og kæmper Vore dages tjekkede genbrugsidyl virker milevidt fra den hektiske start, hvor et lille tusind mennesker emigrerede med Linje 8 og slog sig ned på en udrangeret kaserne for at leve alternativt i forhold til det øvrige samfund. Nu har værtshusene spiritusbevilling, butikkerne er vistnok momsregistrerede, gavlmalerierne ikke meget mere opsigtsvækkende end dem i Brande, og enhver anden provinsby kan nu også fremvise en bilfri zone. Flere af de alternative huse på voldanlægget har været i »Bo Bedre«, og en af restauranterne har fået fire kokkehuer af Politikens prøvespisere.

Men dengang i 1970erne var det vildt. Skiftende regeringer og Københavns bystyre ville hellere have almennyttige boliger med fransk altan og socialdemokratisk varmemester på arealet, og borgerlige politikere risikerede ikke at støde kernevælgere fra sig ved at forlange stedet lukket gerne med spektakulære midler. Derimod var der langt mellem de såkaldt ansvarliges bud på, hvad man skulle stille op med de boligløse og de mange forhutlede eksistenser, der fandt et fristed i Fristaden, hvor solidaritet var et slagord, der fandt anvendelse ved andre anledninger end skåltaler.

Forfatteren har skrevet en journalistisk vellykket historie om optimismen, angsten, kampene, nedturene og ikke mindst den forrygende humor, der, når den for eksempel blev sat i system gennem teatergruppen Solvognens happenings, kunne få anspændte situationer til at opløses i gode grin, og som i høj grad var med til at vende folkestemningen til gavn for eksperimentet. Vi får genopfrisket væsentlige begivenheder i Stadens historie fra de opslidende diskussioner om, hvordan man organiserer mennesker, der som hovedprincip ikke vil organiseres, til kampe med narkopushere, rockere og politiet. Bogens historieafsnit der heldigvis fylder det meste er veldisponeret, man føler, at det væsentligste er med, og bogen giver en god baggrundsviden før en ekskursion til stedet. Derimod virker de sidste sider med tekstreklame for restauranter og virksomheder fuldstændig ukritiske og overflødige. Men forlag og forfatter regner vel med et betydeligt salg til de velordnede turistgrupper, der er blevet et fast indslag i dagligdagen på Christiania.