"Jeg kan da høre på snakken med kollegerne, at der nogle steder stadig undervises efter Den blå betænkning", siger Lene Rasmussen, der er formand for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag, Falihos.
"Men det handler også om, at der mangler en brobygning til gymnasiet - hvis gymnasielærerne ikke ved, hvad det er, vi går og foretager os, så forventer de måske noget andet. Og vi kunne måske også bruge at vide mere om, hvad vi afleverer til", siger Lene Rasmussen.
Hun understreger også, at det er et problem, at faget historie ikke findes i 9. klasse. Det betyder, at det er et eller to år siden, de nye 1.g-elever sidst har haft faget. Og det betyder, at eleverne knap når at blive modne nok til at lære egentlig historisk kildekritik, mens de går i folkeskolen. Kildekritik indgår i de Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for faget og er et af de punkter, hvor 1.g'ernes niveau bliver stærkt kritiseret i en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut.
Lene Rasmussen bekræfter, at der er mange undervisere i historie, der ikke har faget som linjefag. Ofte får dansklæreren den time ekstra, og så er det måske ikke lige historie, der bliver læst mest pædagogisk litteratur om.
"Der bruges ikke tid og penge på efteruddannelse i historie. Her hvor jeg bor, i Odense, er der i mange år ikke blevet udbudt kurser i historie på Danmarks Pædagogiske Universitet".
Hvad angår kritikken for, at eleverne mangler den historiske kronologi, understreger Lene Rasmussen, at en tidslinje bør være en fast bestanddel i klasseværelset og undervisningen i enhver historietime, så eleverne kan få sat deres historiske viden ind i en kronologisk sammenhæng.
Lene Rasmussen påpeger, at historielærerne også er oppe imod et andet problem - de har bøger liggende, som tidligere fint kunne anvendes i 6.-7. klasse. Dem er eleverne ikke længere er i stand til at læse:
"Deres ordforråd er simpelthen for lille".
Historie et lavstatusfag
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.