Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Historie

For Dannebrogs ære

Steen Brastrup
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

- Danske frivillige i Estland og Letlands

frihedskamp 1919

Af Niels Jensen

192 sider, 175 kroner

Odense Universitetsforlag

Telefon 6615 7999

Danmarks deltagelse i Baltikums frihedskrig i 1919 er et ganske ukendt hjørne af danmarkshistorien i vort århundrede.

Bogen handler om de godt 200 frivillige i Compagnie Borgelin og deres kamp for at hindre, at de baltiske lande Estland og Letland skulle blive ofre for de rædsler, som kommunisterne udsatte Rusland for.

I detaljer beskrives korpsets indsats i 1919. Alt er baseret på de faktuelle oplysninger, som er bevaret i Rigsarkivet og i en række private, danske arkiver. Således får man et tydeligt billede af situationen i Baltikum ved slutningen af første verdenskrig og korpsets ledere, Kaptajn Richard Gustav Borgelins og kaptajn Iver de Hemmer Gudmes indbyrdes forhold.

Compagnie Borgelins indsats var ekstra speget, fordi danske kommunister og Socialdemokratiet aktivt modarbejdede initiativet ved blokade af korpsets skib og overfald på deltagerne, men alligevel blev indsatsen accepteret af den danske regering af hensyn til englænderne. På dette tidspunkt ønskede Danmark at få Slesvig tilbage, men samtidig var der et vist hensyn at tage til den russiske tzarfamilie, som var tæt beslægtet med kongefamilien, og endelig var kommunistforskrækkelsen lige så udtalt i Danmark som i resten af Europa. Derfor var der mange hensyn at tage, og man accepterede derfor stiltiende, at Compagnie Borgelin kæmpede under det danske statsflag, Dannebrog som splitflag.

Bogen er et spændende stykke arbejde, hvor man for alvor kan se frugten af et arbejde med en række forskellige kilder. Jeg savner dog input fra den anden side, altså kilder med rod i lokalbefolkningen og i Den Røde Hær.

Niels Jensens bog vil være oplagt at inddrage i et arbejde med den europæiske situation efter første verdenskrig, Sovjetunionens opståen eller Danmark i mellemkrigsårene. Bogen kan anvendes af elever fra og med 8. klasse.

Steen Brastrup

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Historie

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS