Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Historie

Bag om fællesskabet

Steen Brastrup
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Grundbog, opgavehæfte og lærervejledning

Serie: Rundt i historie

Af Birgit Knudsen

Grundbogen: 104 sider, 197,50 kroner

Opgavehæftet: 41 sider, 37,50 kroner

Lærervejledning og kopimappe, der dækker de to første udgivelser i serien: 'Kampen om magten' og 'Bag om fællesskabet': 600 kroner

Dafolo

'Bag om fællesskabet' vender for alvor historieundervisningen på hovedet. Man dykker direkte ned i fire vidt forskellige, men betydningsfulde fællesskaber.

I det første kapitel kan man læse om fællesskabet i et kloster. Nonner og munke har et stærkt fællesskab i deres tro, og i levende beskrivelser får man indblik i dagliglivet bag klosterets tykke mure.

Louis Pio var pioneren i den danske arbejderbevægelse. Andet kapitel beskriver hans kamp for retten til at skabe arbejdernes fællesskab. Dette fællesskab blev siden grundlaget for mange af de forbedringer og goder, som arbejderne har opnået.

Tredje kapitel handler om håndværkere. Der drages en parallel mellem de mange danske håndværkere, der i disse år tager til udlandet for at arbejde, og håndværkerne, der før i tiden drog på valsen.

Sidste kapitel handler om fællesskabet i familien. Vi følger en dansk familie gennem ti generationer fra fæstebonde til industriarbejder i 70'erne. Der er gode beskrivelser om familiens eget fællesskab, men også de mange fællesskabsbånd, som familien har med de mennesker, de omgås.

Det er en væsentlig kvalitet, at alle fire fællesskaber hører hjemme i vores egen kultur. Derved bliver de alle nærværende, og det er muligt for eleverne at leve sig ind i de skitserede fællesskaber, ligesom de kan drage paralleller til deres egen familie, få yderligere information ved at tale med forældre eller bedsteforældre, og endelig er der gode muligheder for at lave ekskursioner i forbindelse med emnet.

Man kan vælge enten at dykke ned i et af de fire fællesskaber eller at arbejde med dem samlet. Vælger man det sidste, lægger materialet op til, at man tager udgangspunkt i klassens eget fællesskab, som bruges til at drage sammenligninger med, men som også udvikles i forbindelse med arbejdet.

Opgavehæftet er fyldt med gode og relevante opgaver, der dels tjener det formål at kontrollere det lærte, dels tvinger eleven til at tænke og arbejde videre med emnet.

Lærervejledningen er en A4-mappe med en række gode kopiark til fri kopiering, en fyldestgørende undervisningsvejledning, artikler og relevant baggrundsstof til emnet. Det virker meget gennemtænkt og gør arbejdet med stoffet let for læreren, der så kan koncentrere sig om at undervise eleverne.

Hele materialet har et overskueligt og pænt layout og er i det hele taget lækkert at arbejde med.

Emnet er særdeles godt bearbejdet og altid aktuelt som led i den socialiseringsproces, som vi i folkeskolen er forpligtet til at lede eleverne igennem.

Jeg kan varmt anbefale materialet til historieundervisning eller til tværfagligt arbejde med eksempelvis kristendomskundskab i 5., 6. eller 7. klasse.

Steen Brastrup

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Historie

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS