Historie

Syvende bind i skriftserien Humanistisk Historieformidling

Af Søren Schou med flere

278 kroner, 327 sider

og

Historiebevidstheder

Tiende bind i skriftserien Humanistisk Historieformidling

Af Marianne Poulsen

190 kroner, 215 sider

Roskilde Universitetsforlag, telefon 3535 6366

Den første bog handler om formidlingen af 'arvestykker', som er en central aktivitet i både dansk- og historieundervisning. For at god undervisning skal lykkes, kræves engagerede elever, og derfor er det ikke nok blot at vise eleverne Rosenborg Slot og siden læse historien om 'Slaget på reden' for dem. De fleste er enige om, at historie er et vigtigt, kulturbærende fag i folkeskolen, men faget skal støves af og gøres aktivt, hvis eksistensberettigelsen skal fastholdes.

Bogens første artikel handler om den historiske læsning i danskfaget i gymnasiet. Anden artikel handler om danskfagets rolle som nationalt dannelsesfag. Tredje artikel beskæftiger sig med de forskelligartede opfattelser af historieundervisningens opgaver. I den sidste artikel forsøges det videnskabeligt at retfærdiggøre historieundervisningen i skolesammenhæng.

Marianne Poulsens bog er straks mere konkret. Gennem undersøgelser af en 3.-klasse, en 8.-klasse og en gymnasieklasse belyses historieundervisningen i det danske skolevæsen. Eleverne fortæller om deres forhold til historie i og uden for skolen, som siden analyseres. Lærerne fortæller om sig selv og deres overvejelser i forbindelse med undervisningen, der også gennemgås.

Siden forsøger forfatteren at finde svar på, hvordan børns og unges historiebevidsthed dannes, og hvad de mener om historieundervisning. Deres 'brug' af historie behandles, og Marianne Poulsen udleder heraf en række forskellige historiebevidstheder, hvis karakteristika behandles.

Serien 'Humanistisk Historieformidling' er et spændende stykke forskningsarbejde. De af bøgerne, der beskæftiger sig mere eller mindre direkte med historie i relation til folkeskolen, kan bruges som redskab, når skolens historieundervisning skal analyseres og gennemdrøftes, hvad enten det drejer sig om udarbejdelse af en ny kommunal læseplan eller blot en plan for historieundervisningen på den enkelte skole.

Én ting er sikkert: Med den mængde af gode, nye undervisningsmaterialer, som forlagene i disse år sprøjter ud til faget historie, og de videnskabelige analyser om faget, der udgives her sidst i 90'erne, så har man som skole alle muligheder for at fastholde en velkvalificeret undervisning i det kulturbærende fag historie. Men gør vi det på skoleniveau? Er historie blot et af de en- eller totimersfag, der fordeles tilfældigt for at få skemaet til at gå op?

Steen Brastrup