I tilknytning til Gyldendals historiesystem "Historie 7-9" har forlaget udgivet et lille hæfte, der indeholder korte introduktioner til arbejdet med kilder, og til hvordan eleverne bør forholde sig under prøven i historie. Hæftet henvender sig til eleverne i 9. klasse.
I indledningen får læserne at vide, at hæftet indeholder nogle "væsentlige ting" ved faget historie. Det drejer sig om kildekritik, kronologisk oversigt og de nævnte oplysninger om prøven.
Hæftet repræsenterer det ene af to hovedsynspunkter på faget i folkeskolen, nemlig at det er fagfolks historieforståelse og historiebrug, der skal være den overordnede norm for skolens historieundervisning.
Det andet hovedsynspunkt hævder, at der bør åbnes op for lægfolks, herunder børn og unges, historieforståelse og historiebrug, som godt kan have en anden karakter end fagfolks. Nøglebegrebet i denne forståelse er historiebevidsthed. Denne forståelse af faget var fremherskende indtil vedtagelsen af det nye faghæfte Fælles Mål 2009.
Det lille hæfte "Historie 7-9" er meget loyalt over for en overfladisk tolkning af Fælles Mål 2009, men som det er påvist af lektor ved Roskilde Universitet Carsten Tage Nielsen i historielærernes tidsskrift "Historie og Samfundsfag" (nummer 4/09), mangler det nye faghæfte sammenhæng og stringens, som giver pragmatiske fordele for nogle lærere, som vil kunne spille faghæftets dele ud mod hinanden i et forsvar for egen undervisning. Dette forhold giver også forlagene et vist spillerum, som forfatterne i dette tilfælde ikke benyttet sig af.
Historie 7-9
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.