1960erne og 70erne
I serien: Det 20. århundredes historie
Af Lone Rahbek Christensen
82 sider, 162,50 kroner
Gyldendal
På den meget begrænsede plads får læseren - som typisk vil være den godt læsende og nysgerrige elev i overbygningen - med denne bog dels en indføring i tidens politiske atmosfære, dels et indblik i de eksperimenter med nye livsformer, som voksede frem. Vi får også en kortfattet, men gedigen, indføring i den storpolitiske historie: Den kolde krig, Cubakrisen og ikke mindst Vietnamkrigen, der medførte en protestbevægelse i USA, hvis budskab og udtryksformer fik afgørende betydning blandt unge i hele den vestlige verden.
De små afsnit med stikord som for eksempel studenterrevolte, stoffer og selvrealisering beskriver bidder af den nye virkelighed, der opstod, da efterkrigstidens store generationer begyndte af befolke de nye masseuniversiteter. Men i stedet for at producere fortsat og ukritisk vækst for det spirende forbrugersamfund satte studenterne spørgsmålstegn ved en række af samfundets grundlæggende værdier - som ikke var nær så demokratiske, som det blev fremført af deres koksgrå forkæmpere.
Teksten er veldisponeret og velskreven, om end sine steder lovlig vanskelig for skoleelever. Billedstoffet er fremragende, ikke mindst de mange danske plakater og pressefotos, som beskriver de vildtvoksende politiske og kulturelle fænomener
Det springer i øjnene, at bogens eneste farvebilleder findes på omslaget. Men ved nærmere eftertanke: selv om perioden var præget af viklebatik, hønsestrik og psykedeliske farver, så var tidens dokumentationsteknik sort-hvid - også i sproglig betydning.
Bogen giver et uudtalt svar på dens eget spørgsmål om, hvad der kom ud af ungdomsoprøret. Mange af den tids afbillede talsmænd og -kvinder blander sig stadig i samfundsdebatten. Således kan man på side 67 finde et nuværende medlem af Folkeskolens bagsmæk-panel i færd med at afbrænde sit eksamensbevis i en urtepotteskjuler på Kongens Nytorv i 1971. Andre af tidens polemikere overrasker med spændvidden mellem deres synspunkter dengang og nu, og mange af oprørets temaer er i dag enten glemte eller kvalt i positiv velvilje.
Men uden ungdomsoprøret ville det end ikke give mening i dag at stille spørgsmålet: hvordan kan samfundet og dets institutioner indrettes, og hvordan kan det enkelte menneske realisere sig selv i dette samfund, så der kan leves gode liv?
Tonny Hansen
Historie
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.