Vi kan lige så godt tage side 56 som så mange andre. På 34 linjer hører vi her om Valdemar, greven af Orlamynde, ærkebiskop Absalon, den tyske kejser Frederik, kong Knud, grev Siegfred, bisp Peder, hertug Bugislaw og fyrst Jarimar. Desuden om lokaliteterne Nyborg Slot, Ribe, Rygen, Stralsund og Pommern. Det er næsten for meget af det gode, og mange af de øvrige sider er i samme stil.
En alvidende fortællerstemme opremser bogen igennem personer og begivenheder i et omfang, der minder om ugebladenes name dropping. Vi skal simpelt hen have det hele med. Store og små begivenheder, landskabsbeskrivelser og storpolitik, konger, fyrster, bis-per, fætre, kusiner og næstsøskendebørn.
Forfatteren forsøger at videregive sin imponerende viden om dansk middelalderhistorie, og hensigten er god nok. Men en god roman består ikke kun af opremsning af facts, og en god historiebog består ikke af gætterier om historiske personers tanker, og hvad tjenestepigen sagde, da hun lagde sig ned i sengen til den unge fyrst Valdemar med det senere tilnavn Sejr. Så bogen bliver et hverken-eller og er svær at anbefale til skolebrug. Men for en historielærer, der ønsker en populær tilgang til middelalderens indviklede politiske forhold, kan bogen være en indfaldsvinkel.
Herrens udvalgte
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.