En stor flok børn er sammen med deres forældre passagerer på et stort skib. Undervejs på sejlturen passerer de "Herlinutøerne". Øerne er ubeboede, og det sætter straks gang i en af børnenes fantasi - "Tænk, hvis man kunne besøge dem?" Om natten, mens alle sover, trækker det op til et gigantisk uvejr, som resulterer i havari.
41 børn driver i land på nogle øde øer. Børnene har hukommelsestab og kan intet huske om deres fortid. Her tager romanen for alvor sin begyndelse, og handlingen skrider godt fremad. Hvordan skal man organisere et samfund? Hvem skal bestemme? Hvordan skal man bo? Hvordan får man mad og tøj? Alle de klassiske spørgsmål skal der svares på. De klassiske brilleglas, som ved hjælp af solens stråler kan lave ild, er heller ikke glemt, ligesom romanens øvrige intertekstuelle træk såsom at strande på en øde ø og så videre.
Alt foregår ikke i lutter idyl på øen, selvom man kunne forestille sig det. På et tidspunkt bliver alle de mindre børn "bare for meget". De vræler om natten og er bange og så videre. De må skaffes af vejen. Det bliver de så - til en ø, der ligger endnu længere væk. Der kommer også mudderskred, som ødelægger deres hytter. Problemerne bliver større og større for en af børnene, kaldet "Brøle-Benn", for han viser sig at være en upålidelig fyr, der gerne vil have de andres beundring. Bogens afslutning er uventet og klassisk!
Eleverne på folkeskolens mellemtrin vil synes godt om bogen, fordi den har en vis længde, og læseren vil givet leve sig ind i handlingen. På den baggrund kan den anbefales som en rigtig god frilæsningsbog for elever fra 4. klasse.
Herlinutternes historie
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.