Herlev tyr til inklusion nedefra for at lykkes med undervisningen

I september sidste år indgik Herlev Kommune og Herlev Lærerforening en aftale om et kvalitetsløft af folkeskolen ved at tilpasse strukturen i skoleåret 11-12. I aftalen hedder det blandt andet, at skolevæsenet skal "forsøge på en seriøs og faglig forsvarlig baggrund at inkludere 24 af det letteste tilfælde af specialhenviste elever i normalklasserne i et omfang, der svarer til cirka hver fjerde klasse i skolevæsenet".

Manøvren skal spare kommunen for 3,6 millioner kroner, men indtil nu er det kun lykkedes at finde frem til to elever, der i dag går på specialskoler uden for kommunen. I forbindelse med revisiteringen er det besluttet at føre dem tilbage til Herlev efter sommerferien, så den ene skal gå på en distriktsskole og den anden på kommunens egen specialskole.

Dialog er bedre end skrappe metoder

Rejseholdets formand opfordrede for nylig kommunerne til at øge inklusionen ved at nedlægge halvdelen af specialskolerne og specialklasserækkerne. Så voldsomt vil Herlev Kommune ikke gå til værks. Den satser i stedet på, at indfasningen kommer til at ske nede fra.

"Vi kunne godt bruge en skrappere metode, så vi kunne dokumentere, at vi nåede op på 24 elever. Men vi vil hellere have 22 elever, som vi lykkes for. Vi skal være i dialog med forældre og ansatte og understøtte, at skolen har kompetencer til at løfte opgaven", siger børne- og kulturdirektør Flemming Olsen.

Næste skoleår opretter kommunen ikke nye indskolingsgrupper for elever med henholdsvis ADHD og generelle indlæringsvanskeligheder. Det giver cirka 12 elever, som vel at mærke begynder i skolen med hver ni ugentlige støttetimer. Kommunen regner også med at visitere fire-fem elever færre til et specialtilbud for ældre elever, typisk fra 8. og 9. klasse.

"Vi vil gerne gøre det på en ordentlig måde, og derfor har vi i de senere år kørt et efteruddannelsesprojekt a la LP-modellen, så der i hvert lærerteam er en lærer med særlige kompetencer i at skabe et godt undervisningsmiljø. Vi tilfører også flere resurser til tolærerordninger og til efteruddannelse, hvor en del kommer til at handle om inklusion", siger Flemming Olsen.

Ingen god ide at flytte elever uden forældrenes samtykke

I alt kommer kommunen op på 17-18 færre elever i specialtilbud i næste skoleår. Altså et stykke under de 24 elever, kommunen og lærerforeningen har aftalt. Men det bekymrer ikke Flemming Olsen.

"24 elever er et måltal i det økonomiske styringsgrundlag. Konkret handler det om at finde frem til elever, som efter vores vurdering vil få mindst lige så meget ud af at være inkluderet som at være i et specialtilbud. Strukturændringen skal først være indfaset i august 2012, og det afgørende er ikke, om vi når 22 eller 26 elever, men at der ikke bliver tale om hovsa-løsninger", siger Flemming Olsen.

Der kommer ikke noget godt ud af at flytte elever, uden at forældrene er enige i, at det er en god ide, mener han.

"Vi vil hellere arbejde på den lange bane ved at skabe inklusion nedefra. Hvis et barn går på en skole, forældrene er tilfredse med, vil de naturligvis være bekymret for, at de sociale relationer bliver brudt op. Den samme bekymring har familier, der af en eller anden grund skal flytte. Derfor er det nemmere at begynde nedefra og tage færre ind i vores specialtilbud", siger Flemming Olsen.

Skolerne får flere timer til specialundervisning

Børne- og kulturdirektøren tror på, det lykkes for kommunen at nå sit måltal.

"Det væsentlige er at skabe forståelse for, at vi går fra specialundervisning til undervisningsdifferentiering. Derfor går vi dialogens vej", siger Flemming Olsen.

Det indgår i aftalen, at skolernes specialundervisning får tilført 50 timer om ugen i forhold til indeværende skoleår, og at resurserne til specialundervisning ikke sættes ned i den toårige aftaleperiode. Heller ikke selv om elevtallet falder.

"Det er vigtigt, at vi skaber rammer for fællesskabet, så det kan inkludere børn, der er forskellige", siger Flemming Olsen.

Han forventer ikke, at en øget inkludering får resursestærke elever til at forlade folkeskolen, da inklusionen netop indeholder flere resurser fremover.

"Undervisningsdifferentieringen gælder alle elever, så vi arbejder også med blandt andet profilskoler og tilbud til elever med særlige interesser", siger børne- og kulturdirektøren.