Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Her er de 27 folkeskoler, hvor elever kan dumpe børnehaveklassen

27 folkeskoler og 12 friskoler er på Undervisningsministeriets liste over skoler, der fra dette skoleår skal holde sprogprøver i børnehaveklassen. Flere skoleledere fortæller, at den nye stopprøve ikke har afholdt forældre fra at tilmelde børn til skolerne.

De 27 folkeskoler og 12 friskoler er endt på Undervisningsministeriets liste, fordi mere end 30 procent af eleverne kommer fra boligområder, der har været på regeringens ghettoliste indenfor de seneste tre år (Arkivbillede).

Foto: iStock:Martin-dm
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
6. august 2019, kl. 16:29

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

60.000 elever begynder om få dage i børnehaveklasse. Som noget helt nyt skal de elever, der starter på 27 navngivne folkeskoler sprogtestes undervejs i børnehaveklassen. Klarer de ikke den sidste prøve, kan det betyde et år mere i børnehaveklassen. De nye regler har ikke umiddelbart fået forældre til at fravælge skolerne, lyder det fra flere skoleledere.

Folkeskoler:

Tingbjerg Skole København

Brøndby Strand Skole Brøndby

Skovbrynet skole Gladsaxe

Ole Rømer-Skolen Høje-Taastrup

Charlotteskolen Høje-Taastrup

Strandgårdskolen Ishøj

Borupgårdskolen Snekkersten Skoledistrikt Helsingør

Broskolen Slagelse

Lindeskovskolen Guldborgsund

Ejerslykkeskolen Odense

Abildgårdskolen Odense

H. C. Andersen Skolen Odense

Humlehøj-Skolen Sønderborg

Bakkeskolen Cosmos Cosmosskolen Esbjerg

Præstegårdsskolen Urban Urbanskolen Esbjerg

Kvaglundskolen Signatur Signaturskolen Esbjerg

Høje Kolstrup Skole Aabenraa

Ullerup Bæk Skolen, Skjoldborgsvej

Langmarkskolen Horsens

Munkevængets Skole Kolding

NOVA-skolen Vejle

Nørrevangskolen Randers

Sølystskolen Silkeborg

Tovshøjskolen Aarhus

Sødalskolen Aarhus

Ellekærskolen Aarhus

Tornhøjskolen Aalborg

Privatskoler:

Al-Hilal Skolen København

Al-Irchad Skolen Helsingør

Ros Privatskole Roskilde

Helsingør Privatskole Helsingør

Slagelse Privatskole Slagelse

Roser Skole Odense (er tilsyneladende lukket)

Odense Privatskole Odense

Al-Salahiyah Skolen Odense

Vejle Privatskole Vejle

Den moderne kulturelle skole Aarhus

Højbjerg Privat Skole Aarhus

Lerpytter friskole og børnehave Thisted

Kilde: Undervisningsministeriet

Skoleleder på Munkevængets Skole i Kolding Finn Fallesen havde indskrivning til børnehaveklassen i januar. Han har ikke hørt om forældre, der har fravalgt skolen på grund af sprogtest. Men han afviser ikke, at der kan komme reaktioner.

"Lige pludselig er det sådan, at hvis man går på Munkevængets Skole så kan man dumpe børnehaveklassen – det er noget nyt. Derfor er vi spændt på, om det kan få nogle konsekvenser. Det ved vi ikke endnu", siger Finn Fallesen.

Trods massiv kritik: Ny minister indfører fraværsstraf efter sommerferien

Forældre fravælger ikke skoler på ghettolisten

De 28 folkeskoler og 12 friskoler er endt på Undervisningsministeriets liste, fordi mere end 30 procent af eleverne kommer fra boligområder, der har været på regeringens ghettoliste indenfor de seneste tre år. Skolerne skal teste eleverne i børnehaveklassen for at finde de børn, der ikke kan godt nok dansk til at begynde i 1. klasse.

Heller ikke i Ishøj har de nye regler skræmt forældre væk. Skoleleder på Strandgårdsskolen i Ishøj Jan Mindegaard har ikke hørt fra forældre, der har fravalgt skolen på grund af de nye regler.

"Vi har tænkt på, hvad det kan betyde for os. Men der er tilsyneladende ingen forskel. Vi har igen to 0.-klasser i år", siger han.

Fire sprogtest i børnehaveklassen til børn fra ghettoer

Sådan fungerer sprogprøver i børnehaveklassen

Eleverne skal allerede til den første sprogprøve ved skolestarten. Derefter følger endnu en prøve i februar og én inden skoleårets afslutning. De elever, der ikke har tilstrækkelige sprogkundskaber ved skoleårets afslutning kan melde sig til et sommerskoleforløb med intensiv sprogstimulering. Derefter skal eleven til en fjerde sprogtest, og hvis eleven ikke består den, kan det betyde endnu et år i børnehaveklassen.

Sådan fungerer børnehaveklasse-sprogprøverne i praksis

Birthe Rasmussen er skoleleder på Langmarkskolen i Horsens, som er en af 17 skoler, som sidste år har deltaget i et forsøg med sprogprøverne. Heller ikke her har indførslen af sprogprøver tilsyneladende påvirket forældrenes skolevalg.

"For vores forældre har det ikke betydet noget. Vi har slet ikke hørt noget fra forældrene om det, selv om vi har oplyst om det", siger hun.

Men hun kan godt se, at der kan komme udfordringer i dette skoleår, hvor prøverne ikke længere skal køres som en forsøgsordning.

"For nogle af eleverne var det svært. Der var nogle, der ikke klarede det. Men der var ingen konsekvenser i år et, hvor det var et forsøg. Der er rigtig mange, der har lært rigtig meget fra materialet. Nogle af dem som ikke har klaret sig har sandsynligvis også andre udfordringer", siger Birthe Rasmussen. Forsøget afsluttede sidste skoleår, og derfor har skolen ikke erfaringer med at planlægge et sommerskoleforløb for de elever, som ikke klarede sprogtesten. I løbet af skoleåret vil skolen finde ud af, hvordan et sommerskoleforløb kan skrues sammen.

"Det er et krav – vi skal tilbyde det", siger Birthe Rasmussen.

Dumpet eller bestået: Små børn holdes i uvished, når de går på sommerferie

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Her er de 27 folkeskoler, hvor elever kan dumpe børnehaveklassen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS