Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Her er Dansk Skoleidræts nye formand

På organisationens repræsentantskabsmøde fredag eftermiddag er Morten Jørgensen fra Rønne valgt til ny formand.

Morten Jørgensen har siden 2018 været formand for Dansk Skoleidræt Bormholm.

Foto: Dansk Skoleidræt
Andreas Brøns Riise
Andreas Brøns Riise Journalist
Start debatten
25. april 2025, kl. 19:45
Start debatten

Den nye mand i spidsen for Dansk Skoleidræt bliver Morten Jørgensen. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Med 37 stemmer til Morten Jørgensen vandt han formandsvalget foran de to andre opstillede kandidater, hvoraf Malene Vissing Tønder fik 20 stemmer og Hans Martin Damm fik tre stemmer.

Valget fandt sted på Dansk Skoleidræts årlige repræsentantskabsmøde i Nyborg fredag eftermiddag.

Læs også

Featured image for Går af efter 13 år: "Det har været en skelsættende periode for idrætsfaget"

Går af efter 13 år: "Det har været en skelsættende periode for idrætsfaget"

“Jeg er enormt taknemmelig for valget og glad for tilliden. Dansk Skoleidræt bærer en vigtig sag, for vi er med til at skabe grobund for, at børn får et livslangt forløb med bevægelse og idræt. På den måde har vi en vigtig sag og en vigtig rolle at spille i børn og unges opvækst”, siger Morten Jørgensen.

Morten Jørgensen har siden 2022 været menigt medlem af hovedbestyrelsen og har været formand for Dansk Skoleidræt Bornholm fra 2018 til marts i år.

“Jeg vil i allerhøjeste grad arbejde for, at alle børn opnår en bevægelsesglæde og føler, at det at bevæge sig og bruge sin krop er noget, de holder af og gerne vil fortsætte med”, siger han og tilføjer:

“Det bliver omdrejningspunktet, og det er omdrejningspunktet for vores organisation i det hele taget. Dansk Skoleidræt står et rigtig godt sted. Vi har et godt fællesskab, og vi er på vej i rigtig mange gode retninger og står godt rustet til opgaven.

46-årige Morten Jørgensen afløser Finn Kristensen, der har været formand i Dansk Skoleidræt siden 2012.

Ud over den nye formand blev Malene Vissing Tønder og Camilla Daugaard genvalgt til hovedbestyrelsen, mens Claus Drachmann Kaasby-Wang og Lina Johansen er nye ansigter.

Hertil kommer Peter Hoff og Martin Gertz, som ikke var på valg i år.

Dansk Skoleidræt er en landsdækkende, non-profit idrætsorganisation, der arbejder for at fremme alle elevers læring og trivsel gennem idræt og bevægelse i en varieret skoledag. Dansk Skoleidræt består af et landssekretariat, som holder til i Nyborg, samt 15 kredsforeninger over hele landet, der drives af aktive idrætslærere.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Her er Dansk Skoleidræts nye formand

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS