I 2023 igangsatte Danmarks Lærerforening og KL et projekt, SamVej, der skal styrke samarbejdet mellem lærere og uddannelsesvejledere.
Målet er at binde undervisning og uddannelsesvejledningen tættere sammen og dermed gøre begge dele mere anvendelsesorienteret og praksisnær.
12 skoler i seks kommuner har deltaget i projektet, der undervejs er fulgt af forskere fra DPU, Aarhus Universitet og Via, der snart offentligør deres afrapportering fra projektet.
Lærerne har helt klart taget til sig, at man ikke skal afæske eleverne svar, men se det som en proces. Omvendt er jeg jo blevet meget klogere på, hvilke dynamikker der er til stede i et klasserum
Kristine Brorsen UU-vejleder i Odense Kommune
En af de skoler, der har deltaget i projektet, er Holluf Pile Skole i Odense Kommune. Her hedder uddannelsesvejlederen Kristine Brorsen.
Hun har i projektet samarbejdet tæt med læreren Matthias Viuff Davidsen. Og det samarbejde har båret frugt, mener hun.
”Jeg gik ind i projektet med et ønske om, at eleverne i højere grad skulle opleve en meningsfuld sammenhæng mellem vejledningsaktiviteter og undervisningen. Det synes jeg, vi er lykkedes med,” siger hun til folkeskolen.dk/uu.
Skal planlægge på forhånd
Som vejleder oplever hun typisk, at lærerne er interesserede i at deltage i vejledningsaktiviteter.
Men hvis man ikke har haft mulighed for at planlægge lektionen sammen på forhånd, kan det være svært at fordele rollerne på stedet.
På Holluf Pile Skole er ideen, at vejledningen foregår som egentlig co-teaching mellem lærer og vejleder med afsat tid til både fælles forberedelse og efterfølgende evaluering.
”Jeg kan ikke bare skrive ud på Aula, at jeg kommer på onsdag og laver kollektiv vejledning, hvor vi taler om uddannelsessystemet. Jeg skal tale med læreren på forhånd om, hvordan vi kan bringe hinanden i spil. Det gør helt klart noget,” siger Kristine Brorsen.
Først og fremmest har det handlet om at få planlagt årsplanen således, at vejledningsaktiviteter supplerer forløb i dansk og kulturfag.
”Det kan for eksempel være, at man får flettet et oplæg om erhvervspraktik sammen med et forløb i kulturfag om, at der i Danmark er stor medarbejderindflydelse på arbejdspladsen. I dansk har vi blandt andet arbejdet med ansøgninger til fritids- og praktikjobs,” siger vejlederen og tilføjer:
”På den måde kan eleverne trække tråde fra det ene til det andet, og det bidrager til at bringe både vejledningen og undervisningen tættere på deres egne erfaringer.”
Nu opsøger eleverne selv vejledning
Kristine Brorsen oplever, at projektet har gjort, at hun har fået stærkere relationer med eleverne, og at det gør, at de i højere grad opsøger hende med spørgsmål om uddannelse og job, når hun er på skolen.
”I en tid, hvor individuel vejledning er en mangelvare, er det en kæmpefordel som vejleder, at eleverne selv opsøger en,” siger hun.
Også i selve vejledningsaktiviteterne oplever hun, at hun lærer eleverne bedre at kende, når hun planlægger og evaluerer sammen med klassens lærer.
”Vi lærer af hinanden. Lærerne lærer noget om, hvordan man taler med eleverne om det at tage uddannelsesvalg. Voksne kan have en tendens til at spørge noget i retning af, hvad eleverne gerne vil arbejde med. Men det skal man jo ikke beslutte sig for i 8. klasse”, siger Kristine Brorsen og tilføjer:
”Lærerne har helt klart taget til sig, at man ikke skal afæske eleverne svar, men se det som en proces. Omvendt er jeg jo blevet meget klogere på, hvilke dynamikker der er til stede i et klasserum. Det giver helt klart noget i forhold til, at jeg bliver klogere på de enkelte elever.”
Dermed har hun også et bedre kendskab til elever, hun møder senere hen, for eksempel hvis de stopper på en ungdomsuddannelse og skal have vejledning i den forbindelse, påpeger hun.
Kræver mere tid
Som led i projektet har Holluf Pile Skole afsat timer til, at Matthias Viuff Davidsen har kunne varetage en ny rolle som ’karrierelærer’. Den funktion fortsætter han i, selv om projektet nu slutter.
Dermed håber Kristine Brorsen, at hun og læreren kan bruge erfaringerne fra SamVej til at videreudvikle lærer-vejleder-samarbejdet og få spredt dem ud til resten af skolen.
Odense Kommune har haft som mål med deltagelsen i projektet generelt at sætte fokus på, hvordan KUI og folkeskolerne kan samarbejde gennem ni kendetegn på karrierelæring. Det arbejde ser Kristine Brorsen også frem til bærer frugt.
Hun ser dog særligt én udfordring. Det øgede samarbejde med lærerne på Holluf Pile Skole er givende – men det tager tid. Og skolen er én ud af fire, hun er vejleder på.
”Det er klart, at det kunne være givtigt, hvis vi som vejledere fik mere tid til samarbejdet med lærerne. Det vil også være nødvendigt, hvis jeg skal kunne gøre det på alle fire skoler,” siger hun.
Her co-teacher lærer og uddannelsesvejleder: "I en tid med mangel på individuel vejledning er det en kæmpefordel"
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.