Henning frygter, lærerne går glip af mange penge i pension

Når Henning Espedal tænker på sin pensionisttilværelse, er det ikke golfturneringer eller vinterrejser til Mallorca, der fylder for ham. I stedet er det en bekymring om, hvor stor - eller nærmere lille -  hans pensionsopsparing er til den tid. 

Som medlem af Lærernes Pension (LP) kan han nemlig kun vælge én såkaldt risikoprofil, og det er et problem, fordi lærerne så går glip af gode gevinster, mener 30-årige Henning Espedal fra Ringkøbing.

“Det er dybt uretfærdigt, fordi vi ikke selv kan vælge pensionskasse,” siger han og tilføjer: “pensionskassens risikoprofil afgør, hvor god en pension, man kan få.”

Henning mener, at det er så problematisk, at han har henvendt til Folkeskolen. Han undrer sig over, at LP’s investeringsprofil ikke matcher det, han mener er mest relevant for yngre medlemmer.

Når man taler om risikoprofil, så bliver det ofte opgjort ud fra, hvor stor en del af pengene, der er investeret i aktier eller andre risikofyldte aktiver. 

Lærernes Pension har investeret 47 procent af lærernes samlede pensionsopsparing på næsten 200 milliarder kroner i aktier og aktielignende investeringer. Resten er placeret i obligationer, ejendomme og infrastruktur, hvor de 23 procent i stats- og realkreditobligationer opfattes som mere sikre end aktier, men også mindre givtige.

“LP’s investeringsstil passer super til dem, der skal på pension inden for 10 år eller 5 år, men den passer ikke til de unge, som har mere tid til at lade deres investeringer vokse,” siger 30-årige Henning Espedal og tilføjer:

“De fleste andre arbejdsmarkedspensioner tilbyder medlemmerne forskellige risikoprofiler eller risikojusteringer efter alder. Jeg synes, at LP skal tilbyde vilkår, så vores pensionsformuer kan vokse på samme måde som i andre pensionskasser.”

Forsker: Pensionen bør tilpasses lærerens liv

Den rette risiko i en pensionsopsparing afhænger dog ikke kun af alder og antal år til pension. Den afhænger også af medlemmets samlede økonomi, for eksempel anden opsparing, gæld, jobsikkerhed, familieforhold og hvor store udsving i pensionsopsparingen, man selv er tryg ved. Det fortæller lektor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet Malene Kallestrup-Lamb til Folkeskolen. 

“Hvis alle medlemmer placeres i den samme risikoprofil, bliver det derfor vanskeligt at tage højde for, at medlemmerne kan have meget forskellige behov,” siger hun.

En yngre person med mange år til pensionen eller en person med høj jobsikkerhed kan være mere risikovillig end en person tæt på pensionsalderen eller med større usikkerhed omkring fremtidig indkomst, fortæller forskeren.

“Man kan ikke entydigt konkludere, at risikoniveauet i Lærernes Pension er for lavt. Det kræver en meget mere detaljeret gennemgang af blandt andet investeringsstrategien, den forventede risiko, medlemmernes alder og selskabets økonomiske situation,” siger Malene Kallestrup-Lamb og fortsætter:

“Problemet er derfor ikke nødvendigvis, at én bestemt risikoprofil er forkert, men at én fælles risikoprofil kan være svær at få til at passe til alle medlemmer.”

Lærer vil spare mere op

Henning Espedal ønsker, at LP gør det muligt at justere risikoen, efter hvor tæt man er på pensionsalderen. 

“Hos mange af de andre pensionskasser justerer de risiko efter alder, eller man kan selv vælge mellem forskellige risikoprofiler,” siger han. 

Hvis det ikke lykkes for Henning Espedal at få LP til at ændre deres risikotilbud, føler han sig nødsaget til at lægge ekstra penge til side hver måned og investere dem i aktier som en ekstra pensionsopsparing. 

“Det kommer til at betyde, at min økonomi bliver væsentligt indskrænket, fordi min pensionskasse ikke tager hånd om mig eller lever op til deres formål. Det betyder også, at der bliver færre penge til mine børn, min familie og hverdag,” siger han. 

Lektor Malene Kallestrup-Lamb mener, at LP kan finde inspiration ved at kigge på P+, Pensionskassen for Akademikere.

“P+ er et eksempel på en pensionskasse, hvor medlemmerne i P+ Livscyklus kan vælge mellem lav, mellem og høj risiko, og hvor risikoen samtidig tilpasses efter, hvor langt medlemmet har til pensionsalderen. P+ har også udvidet deres bæredygtige investeringsprofil, så den findes med flere risikoniveauer,” siger hun og tilføjer:

“En sådan model illustrerer, at det er muligt at kombinere et kollektivt pensionsprodukt med en vis grad af individuelt valg.”

Dialogen er i gang

Hos LP bekræfter bestyrelsesformand Gordon Ørskov Madsen, at der bliver kigget på risikoprofilerne.

“Vi er lige nu i gang med en diskussion i bestyrelsen og medlemsforum øst og vest om, hvorvidt vi skal ændre risikoprofilen og give medlemmerne flere muligheder. Men vi kommer ikke til at beslutte noget inden for de næste 14 dage,” siger han. 

Hvor stor sandsynlighed er der for, at I giver medlemmerne valget mellem forskellige risikoprofiler? 

“Det kan jeg simpelthen ikke sige noget om lige nu. Der kommer til at ske ændringer i pensionsordningen, og det er nødvendigt for, at vi kan sikre, at den også passer til vores medlemmer i fremtiden. Hvordan det konkret kommer til at se ud, er alt for tidligt at gå i detaljer om,” siger han.

Han understreger, at det kræver tid og grundige overvejelser. 

“Vi har en samfundsopgave og et samfundsansvar i at sikre, at alle har en pension, man kan leve af, når man kommer dertil. Så vi kan ikke bare give los på det her, men vi kan godt udvide mulighederne for risikoprofil,” siger formanden.

Flere valg kan koste flere penge

Hvis LP skal give flere valgmuligheder til den enkelte, så vil omkostningerne stige, og derfor skal man finde ud af, hvem der skal betale omkostningerne. 

“Når vi spørger medlemmerne, blandt andet gennem vores medlemsfora, så er langt hovedparten rigtig tilfredse med standardordningen, som vi har i dag. Er det så bare det store tavse flertal, der skal betale omkostningerne ved, at nogen skal have valgmuligheder?” spørger Gordon Ørskov Madsen.

Lærer Henning Espedal mener, at LP burde undersøge deres arbejdsgange, hvis indførelsen af forskellige risikoprofiler betyder, at det bliver dyrere at være medlem. 

“Så bør de kigge lidt indad på deres organisationsstruktur og se, hvorfor de ikke kan tilbyde konkurrencedygtige omkostninger på lige linje med de andre pensionskasser. Og hvorfor er vores organisation allerede så dyr, når vi jo ikke kan vælge mellem noget,” siger han. 

Formand: Det bliver en stor informationsopgave

Hvis der bliver flere valgmuligheder, så bliver det også et mere komplekst landskab, som medlemmerne skal navigere i. Det kommer til at kræve en ekstra indsats for LP såvel som for medlemmerne, siger Gordon Ørskov Madsen. 

“Man skal kunne gennemskue risikoen ved at træffe et valg, der for eksempel hedder ‘høj risiko’ og mulighed for at få et afkast, der ligger på et meget lavt niveau eller måske går i minus i perioder. Det er jo en kæmpe stor kommunikationsopgave, der ligger i det.”

Er der ikke det samme informationsansvar, når medlemmerne kun kan vælge én risikoprofil - de skal vel forstå, hvad der foregår, i lige så høj grad? 

“Jo, det er der. Men hvis du stiller folk overfor et valg, så skal du jo i højere grad kunne informere og kommunikere om, hvad konsekvenserne er ved at træffe den ene, den anden og den tredje beslutning,” siger formanden.

Hvis man gerne vil involvere sig i debatten om risikoprofiler, så opfordrer Gordon Ørskov Madsen til, at man henvender sig til de personer, der er valgt ind i LP’s medlemsfora. 

”Selvfølgelig er vi interesserede i enkelte medlemmers holdninger til det her, men vi er jo også interesserede i, hvor mange der egentlig mener det ene og det andet. Så vi skal have en kvantitativ undersøgelse, men vi vil selvfølgelig også gerne have enkeltpersoners holdningstilkendegivelser. Og så har vi tidligere i år haft emnet til debat i vores medlemsforum, hvor det er helt tydeligt at se, at det store flertal er glade for den nuværende ordning og lægger mere vægt på tryghed og stabilitet uden at gå på kompromis med afkastet,” siger Gordon Ørskov Madsen.