Hen til kommoden

Læreren siger 'Peter klarer sig fint i dansk'. Forældrene siger 'henne i den skole lærer børnene ikke noget'. På avisernes forside står der 'den danske folkeskole har det skidt'.

Den almindelige snak om skolen er alt for upræcis og følelsesladet efter Kommunernes Landsforenings (KL) mening. Landsforeningen har derfor udgivet et hæfte med metoder, der mere præcist kan beskrive, hvad der faktisk sker i skolen.

Hæftet hedder 'Metodekommode. Resultatvurdering i folkeskolen'. Målgruppen er skoleledere og forvaltningsfolk.

'Disse ledere har en fælles opgave i at vælge metoder og indsamle resultater, der skal anvendes til et bestemt formål eller i en bestemt sammenhæng. Det kan være dialogen om folkeskolens udvikling, om ressourceanvendelsen eller effekten af folkeskolens aktiviteter', står der i forordet.

'Metodekommoden' består af 13 såkaldte skuffer - som man også bare kunne kalde kapitler - med overskrifter som 'Begrundelse for resultatvurdering', 'Brugerundersøgelser', 'Faglige mål' og 'Teamsamtaler'.

Skuffe 4 hedder for eksempel 'Registreringer'.

'Formålet med systematisk registrering er at dokumentere de faktisk anvendte ressourcer, den faktiske udviklingsretning eller den konkrete målopfyldelse. Kort sagt at synliggøre outputtet', står der i skuffen.

Der gives fem eksempler, ét af dem er 'Lærerfravær':

'I hvor mange % af undervisningstiden er der lærerfravær pga. sygdom? Lærerfravær pga. afspadsering? Lærerfravær pga. efteruddannelse? Vikardækning? Vikar, der underviser eleverne?'

Metodekommoden kommer i forlængelse af KL's pjece om resultatvurdering, som udkom i marts. Begge tryksager er et led i KL's projekt om 'Kvalitetsudvikling i folkeskolen - et lokalt ansvar'.

Hensigten er - ifølge chef for skolekontoret i KL, Torben Kjærgaard, i Folkeskolen nummer 16/17 - at få flyttet det lokalpolitiske fokus fra inputtet (budgettet) til outputtet (hvad får vi for pengene?).jvo