Helsingør Kommune frifundet i ordblindesag

Drengen har fra 3. klasse gået i forskellige typer specialklasser frem til han kom i en læseklasse i 7. klasse.

Drengens far Jan Wulff Møller har gennem hele skoleforløbet forsøgt at få ordblindeundervisning til sønnen, men kommunen har fastholdt, at han har generelle indlæringsvanskeligheder og derfor hører hjemme i specialklasse.

Specialklasse eller ordblindeundervisning

Anklagen gik på, at Helsingør Kommune skulle anerkende, at den undervisning drengen har modtaget har været mangelfuld og ansvarspådragende. Jan Wulff Møller har søgt om erstatning for de udgifter han har haft til blandt andet at få drengen ordblindetestet. Drengen har haft en svær tid i specialklasserne, hvor han har følt sig meget anderledes end de andre børn, og Jan Wulff Møller har derfor påpeget, at han kan have fået mén, som kan give han nedsat erhvervsevne, som han senere kan behøve at søge om erstatning for.

Helsingør Kommune har på den anden side fastholdt, at drengen har generelle indlæringsvanskeligheder og derfor ikke ville have haft gavn af ren ordblindeundervisning. At lærere, ledere og ansatte i kommunen har udfoldet store bestræbelser på at sikre god undervisning, men at familiemæssige problemer og faderens holdning til drengens skolegang har været et problem.

Ingen ordblindeundervisning

Østre Landsret anerkender på baggrund af en udtalelse fra Ordblindeinstituttet, at drengen er ordblind. Men landsretten finder også, at drengen har generelle indlæringsvanskeligheder, og det er udslagsgivende for dommen.

"Navnlig finder landsretten på baggrund af oplysningerne om drengens generelle indlæringsvanskeligheder ikke grundlag for at fastslå, at Helsingør Kommune skulle have henvist Anders til en ordblindeskole eller til undervisning i Ordblindehuset".

De sagkyndige, som bliver refereret i domsteksten har dog understreget, at de test, der skal vise dette, må læses med forsigtighed og kræver yderligere undersøgelser.

Brug for mere dokumentation

Om drengen har modtaget de rigtige undervisningstilbud, bliver der ikke taget endeligt stilling til i dommen. Skolerne har ikke dokumenteret præcis, hvilken undervisning drengen har fået, og det har heller ikke været lovpligtigt på det tidspunkt at gøre. Det gentages derfor mange gange i dommen, at det ikke er muligt at vurdere, hvilke tilbud der har virket, og om andre ville have været bedre, fordi der mangler dokumentation i sagen.