Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Helge Larsen

Thorkild Thejsen
Thorkild Thejsen Tidligere chefredaktør
Start debatten
3. februar 2000, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Tidligere undervisningsminister Helge Larsen er død, 85 år.

'Onde Helge' blev han kaldt af studenteroprørerne. Aldeles uretfærdigt - både set i forhold til hans gemyt som rolig, venlig og omgængelig og i forhold til den politik, han førte. Han stod for en demokratisering af uddannelsessystemet, og med styrelsesloven af 1970 afskaffede han professorvældet.

Helge Larsen var medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre fra 1956 til 64. Derefter blev han rektor for Gladsaxe Gymnasium, og fra 1968 til 71 var han undervisningsminister i VKR-regeringen. Ved Helge Larsens afsked noterede Folkeskolens redaktør, Albert Johansen, at der i hans tid som minister 'kom en ikke så ringe høst i hus'. Det var store ord fra den kant. Af gevinsterne noteres ni-punktsprogrammet om skolen, en arbejdstidsomlægning og et forberedende arbejde i læseplansudvalget. Dertil kan også erindres om hans rolige og sikre måde at håndtere visse læreres åbenlyse modstand mod den dengang nye, obligatoriske seksualundervisning. Helge Larsen meddelte, at han 'ville se igennem fingre med' at ikke alle straks fulgte trop, og han havde forståelse for, at 'den samme model er ikke anvendelig på Vesterbro og i Thy'.

Om 'Onde Helge' skrev redaktøren - uden at nævne 'det avantgardistiske ukvemsglossarium' - at Helge Larsens anseelse og sympati voksede i takt med angrebenes voldsomhed og perfiditet.

Det var en vurdering, der holdt.

-th

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Helge Larsen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS