Hele Danmark læser

Af Tove Kettner Heiberg

Bunken af rapporter viser, at der er udviklingsarbejder i læsning i gang over hele landet, og et fælles træk er en stor entusiasme hos lærerne. Man fristes næsten til at tro, at den danske lærerstand består af 'ildsjæle'.

I tre rapporter beskrives udviklingsarbejder, der har fundet sted i skoleårene 1995/96 og 1996/97. De indeholder gode ideer og viser en stor vilje til, at eleverne skal forbedre deres læsestandpunkt og lærerne øge deres viden om læsning. Der beskrives ikke alene succeser, men også problematiske forløb, og det er ikke mindst, hvor der sættes spørgsmål ved praksis, at vi kan lære noget.

Praktisk læsearbejde

I 'Læsning - en fælles opgave' beskrives udviklingsarbejder i indskolingen på fem skoler i Århus. Alle voksne omkring barnet bidrager nu til at gøre barnet til læser. Det drejer sig om forældre, pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere. Lærernes holdning udtrykkes i en rapport fra Lisbjergskolen: 'Skolen skal forklare og ikke forsvare', og det gør man så blandt andet igennem forældrepjecen 'Godt i gang med læsning', der er trykt i rapporten. Flere af udviklingsarbejderne gør særlig meget ud af at bygge bro mellem børnehaveklassen og første klasse. Med den sproglige opmærksomhed begynder læseundervisningen reelt i børnehaveklassen, også værkstedsforløb og undervisningsdifferentiering lægger op til en tidligere start på læsning for en del børn.

Derfor ønsker lærerne fra Skødstrup Skole, at børnehaveklassen gøres obligatorisk. De ønsker også mere tid til fordybelse. Udviklingsarbejderne er båret af en stor entusiasme, og lærerne har en stor viden om læsning. I rapporten er vægten lagt på det praktiske arbejde i klasserne. Læs den og bliv inspireret af de mange gode ideer.

Tidlig indsats hjælper

I 'Tværkommunal læseevaluering i Hovedstadsområdet' beskrives det læsepædagogiske samarbejde på alle klassetrin mellem ti kommuner. Læsekompetencen måles hos 2.000 elever på 3. og 2.000 på 5. klassetrin igennem en treårig periode.

Man er nu nået midtvejs. Eleverne i 3. klasse læser væsentligt bedre i skoleåret 1996/97 end året forud. Det skyldes formodentlig, at der blev sat voldsomt ind på at forbedre begynderundervisningen. I fire af de ti kommuner er resultaterne forbedret på 3. klassetrin. To af de fire kommuner har et befolkningsgrundlag, der sædvanligvis forbindes med svage skoleresultater.

Det kniber fortsat med læsekompetencen på femte klassetrin. Her er der færre sikre og hurtige læsere og tilsvarende flere langsomme læsere. Eleverne har store problemer, når de skal læse en fagtekst ('Tidlig morgen'). Resultaterne i 1996/97 er signifikant svagere end året før, og der konstateres et markant fald i elevernes læselyst fra 3.-5. klasse især blandt drengene.

Den dominerende undervisningsform på begge klassetrin er klasseundervisningen, hvor lærerens indflydelse og kontrol er markant, men elevernes medansvar er begrænset. De steder, der arbejder med læsning og skriftlig fremstilling parallelt, ser ud til at have bedre resultater. De to aktiviteter støtter hinanden. Mange steder er indlæringsrækkefølgen ved at blive ændret fra tale-læse-skrive til tale-skrive-læse.

Der er fortsat behov for at forny læseundervisningen. Det gælder ikke bare på begyndertrinnet, men gennem hele forløbet. Især mellemtrinnet er forsømt. Læseprøverne viser, at det kniber med at uddrage viden fra fagtekster. Andre prøver viser, at vi nu er på internationalt niveau i 8. klasse. Men det er utilfredsstillende, at 30 procent af eleverne ikke kan uddrage information fra brugstekster. Der er store forskelle imellem kommunerne, men også imellem de enkelte klasser inden for samme kommune.

86 udviklingsarbejder

I 'Nyt fra Danmarks Pædagogiske Institut' nummer 200 foreslår forfatterne, at der sættes ind på en række konkrete områder.

Mange af disse elementer indgår i 'Fornyelser i læseundervisningen - om 86 udviklingsarbejder i Projekt Læseindsats'. I skoleårene 1995/96 og 1996/97 støttede Undervisningsministeriet 86 udviklingsarbejder om læsning. Rapporten er sendt til alle skoler og PPR-kontorer (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i landet.

Det fælles idégrundlag præsenteres, og inden for hver af 12 valgte temaer beskrives et projekt indgående. Det er ikke nødvendigvis det mest succesfulde udviklingsarbejde, men det, der lægger op til væsentlige pædagogiske overvejelser og problemstillinger. Det er ikke alle udviklingsarbejder, der repræsenterer en egentlig fornyelse. Det, der er nyt på den ene skole, er praksis på en anden. I rapporten præsenteres en lang række eksempler på undervisning, hvor alle kan hente ideer og inspiration. Din skole har bogen. Hvis man læser de indledende og afsluttende kapitler, kan man nøjes med at læse om de temaer, man er interesseret i. Bogen giver ikke 'opskriften' på god læseundervisning, men bringer en række undervisningseksempler, der giver et meget nuanceret syn på læseindlæringen. Helt central er elevernes medbestemmelse og aktive rolle i læreprocessen, forældrenes involvering og lærerrollen.

Kvalitet i undervisningen

Fornyelser i læseundervisningen lægger op til en bred undervisningsopfattelse, hvor der ikke skelnes mellem undervisning og læring. Læreren skal fortsat undervise, og eleven skal være aktiv. Men 'genstanden i undervisningen bliver hverken stoffet eller eleverne, men elevernes aktive tilegnelse af stof og indhold'.

Det brede undervisningsbegreb har dog også faldgruber, idet fagligheden kan forsvinde og blive erstattet af det indhold, som eleven alene bestemmer eller har lyst til. Dansklærere oplever en modsigelse i undervisningspraksis, der svarer til forskellen mellem det snævre og det brede undervisningsbegreb. Udviklingsarbejderne kan ses som forsøg på at fremme elevernes læseudvikling gennem medbestemmelse og medansvar - uden at de taber fagligheden. Læreren er fortsat den ansvarlige, der sørger for, at eleverne ikke udelukkende beskæftiger sig med aktiviteter, der er lette eller sjove, men også kommer til at arbejde med det, der fagligt er nødvendigt.

Skolens ledelse

Det er vanskeligt at lave en plan for det sammenhængende læseudviklingsforløb på en skole, derfor er det nødvendigt, at både ledelse og lærere går ind for en forandring i læseundervisningen. Og hvis man har lavet en plan, bliver den så fulgt? Der er ikke altid sammenhæng mellem det, der sker i anden og i femte klasse. Ofte er der heller ikke sammenhæng mellem det, der sker i dansk og i andre fag. I rapportens bilag er trykt en skoles handleplan for læsning fra børnehaveklassen til niende klasse.

De tre rapporter munder ikke ud i 'opskriften' på god læseundervisning. Den findes ikke. Men der præsenteres en lang række forudsætninger for, at undervisningen kan lykkes, sammen med en række eksempler på spændende og engagerede undervisningsforløb.

Læsning - en fælles opgave

Redaktion: Leif Davidsen

62 sider, 35 kroner plus ekspeditionsgebyr på 20 kroner og porto

Århus Kommunale Skolevæsen

Telefon: 8940 2222

Tværkommunal læseevaluering i Hovedstadsområdet

Af Jens Johansen og Knud Larsen

112 sider, 105 kroner. Forsendelse 20 kroner

Danmarks Pædagogiske Institut

Nyt fra Danmarks Pædagogiske Institut

Det tværkommunale samarbejde om læseundervisning

Nummer 200, Juni 1998. To sider. Gratis

Danmarks Pædagogiske Institut

Fornyelser i læseundervisningen

- om 86 udviklingsarbejder i Projekt Læseindsats

Af Jytte Lau, Jens Johansen, Kirsten Jakobsen, Sigrid Madsbjerg og Erik Mørk Pedersen

240 sider, 160 kroner. Rabat ved køb af flere eksemplarer

Danmarks Pædagogiske Institut og Undervisningsministeriet