Heksenes forsvarer

Forfatteren kalder bogen en historisk reportage. Journalistisk reportage og faktuelle afsnit afløser hinanden i historien om hekseprocesserne.

I 1660erne kostede de svenske hekseprocesser i løbet af få år mere end 300 kvinder livet de blev halshugget eller brændt. Mange af de dømte blev angivet af børn. Børn udpegede heksene og vidnede detaljeret om de udskejelser, de deltog i, når heksene bortførte dem til natlige orgier på Bloksbjerg. Hekseprocesserne bredte sig som en steppebrand. Fik myndighederne kontrol over den et sted, brød den ud et andet. De samme myndigheder stod splittet. Mens mange præster deltog nidkært i hekseprocesserne, stillede embedsmændene sig ofte tvivlende. For enkelte embedsmænd lykkedes det endog at forhindre en del hekseprocesser. Forfatteren giver den nye protestantiske lære en del af skylden. Men hans hovedsynspunkt er dog, at psykologiske mekanismer massehysteri førte til det omfang, hekseprocesserne fik, og at de kom helt ud af kontrol. Nutiden fordømmer hekseprocesserne. Afviser dem som begrundet i overtro. Jan Guillou jævnfører datidens hekseprocesser med nutidens sager om pædofili og incest. Også de er baseret på børnevidner, og også her er historierne til tider så fantasifulde, at rationelle elementer må afvise dem som overtro. Han nævner et eksempel i 1992 fra Bjugn i Norge. En sag, der fik uhyrlige dimensioner og skabte store skel i det lille bysamfund. Guillous pointe er, at hvor vi godt kan se, hvad der skete for 350 år siden, kan vi ikke få øje på de samme mekanismer i dag. Han vil ikke beskytte pædofile og incestforbrydere. Tværtimod. Han vil skabe klarhed over de overgreb, som rent faktisk foregår, ved at fjerne alle de mere eller mindre fantastiske historier og oplevelser, der hindrer vores klarsyn. »Heksenes forsvarer« er mest en bog til undervisere som baggrundsstof, men de historiske reportager er spændende læsning også for de ældste elever. Især den sidste del fortællingen om blandt andet Bjugn og diskussionen om pædofilianklager, genfundne minder og massehysteri er relevant og meget aktuel at diskutere med de ældste elever i samfundsfag eller dansk. Beretningerne om hekseprocesserne kan inddrages i historie, for selvom det er svenske forhold, Jan Guillou beskriver, kaster han også blikket mod det øvrige Norden og mod Inkvisitionen i Den katolske Kirk