Heksedråben og andre gruelige historier

Umiddelbart tænker man ved udsigten til at skulle i gang med endnu en samling fortællinger fra én eller anden genre, at nu orker man ikke flere. Vi har rigeligt allerede. Alligevel bider man på, hvis historien fænger, det vil siden når alt, hvad der skal til, går op i en højere enhed. Og det gør det her. Gys og gru, der overraskende og morsomt er plantet mellem den klassiske folketro og mere tvivlsomme sensationer fra den lokale sprøjte. Sagn hele bundtet, loyale over for genrens karakteristika og elegant koblet sammen med moderne sprogbrug og spøgelseshistoriernes kendte elementer. På samme måde som dilemmahistorier får de børnene til at forholde sig til deres omverden og ting, der sker omkring dem, og det er ikke så tosset, hvis man i skolen kan nærme sig både fascinationen og angsten, det uforklarlige på grænsen mellem virkeligheden og det ubevidste. Måske tager det toppen af gysets pirrende kriblen i nerverødderne, men det kan også gøre det nemmere at betræde hverdagens grænser uden pædagogiske voksenforklaringer og en facitliste bag i bogen.

Velegnet som oplæg til fortællerseancer og genrearbejde, inspiration til tekstproduktion og træning af sprog og mundtlige virkemidler. Spontant væltede det ind med associationer til andre tekster. Jeg kunne også mageligt se et projekt for mellemtrinnet for mig med afsæt i antologiens 'Havdrengen' sammen med Bent Hallers 'Silke' og Louis Jensens lille novelle 'Spejlkongen'. Sådan et forløb om havfolk fra folketro til Disney kunne nok give arbejde til en måneds tid i ulvetimen mellem de fastlagte forløb og alle tjenestetidsplanerne.