"Vi er vokset gennem knopskydning. For to år siden hjemtog Horsens Kommune tale, syn og høre, og vi ansatte fagfolk til at klare opgaverne. Vi har også ansat en del personale til de fem spor, vi har inden for STU", fortalte forstander Jytte Veggerby Sunesen på konferencen om specialundervisning for voksne i Middelfart.

Til januar bliver Hedensted Kommune tilknyttet afdelingen med tale, syn og høre.

"Vi brander os på, at vores undervisning åbner nye muligheder for borgeren", sagde Jytte Veggerby Sunesen.

Underlaget ved at være på plads

ASV Horsens har et rammebudget, og borgerne i Horsens kan frit henvende sig. Samtidig visiterer et visitationsudvalg til centret, så der er venteliste til nogle tilbud. Samtidig køber fire kommuner ydelser hos centret. De står selv for visiteringen.

"Der er forskellige henvisningsmuligheder til vores institution, men vi har ikke ændret i vores ydelser af den grund. De gamle tilbud er der stadig, men der er kommet nye til", fortalte Jytte Veggerby Sunesen.

Efter hendes mening skal en kommune have en vis størrelse for at drive sit eget specialundervisningscenter.

"Horsens Kommune har 82.000 indbyggere, og der bor 46.000 i Hedensted, så vi er ved at være der, hvor håndværket kan komme til, og vi kan ansætte de nødvendige fagfolk. Men vi siger fra, når der er noget, vi ikke kan magte. Så tyr vi til underleverandører, for eksempel inden for syn", sagde forstanderen.

Udfordringen ligger i andre love

Alligevel ser Jytte Veggeby Sunesen de love, der spiller op imod lov om kompenserende specialundervisning for voksne, som en stor udfordring. Det drejer sig for eksempel om sundhedsloven, serviceloven, folkeoplysningsloven og STU.

"Kan vi stille spørgsmål ved, hvornår vi skal tilbyde specialundervisning? Hvornår kan vi levere det, der gør en forskel for borgeren? Hvornår er det vores 'tur' i forhold til andre lovgivninger? Udfordringen for os er at bevare vores kvalitetstilbud".

Også Anne-Marie Hannberg pegede på, at institutionerne skal fokusere på, hvad de kan bidrage med. Som formand for Dansk Oplysnings Forbunds handicap- og specialundervisningsudvalg repræsenterede hun de private udbydere på konferencen. Selv er hun leder af den selvejende institution Suka i Gladsaxe.

"Selv om det er oplagt at skælde nogen kommuner ud for deres manglende viden på området, så vil jeg hellere pege på selvransagelse. Der er ingen tvivl om, at specialundervisning siden 1980 har spillet en afgørende rolle for de fleste deltagere, men vi har ikke været gode nok til at synliggøre det. Vi skal have fokus på kvalitet og nytænkning", sagde Anne-Marie Hannberg.

Institutionerne skal være offensive

Kommunerne har overtaget et område, de ikke har erfaring med, pointerede Anne-Marie Hannberg. Mange af dem har placeret den kompenserende specialundervisning i socialforvaltningen.

"Det er vigtigt, vi holder fast i, at det er en underviserlov, og at vores tilbud er baseret på læringsbegrebet. Deltagerne lærer ikke blot at bruge et værktøj, de lærer også at lære, og det er vigtigt fremadrettet".

Hun advarede mod, at specialundervisning for voksne ender som en øde ø. Tilbuddet skal tværtimod danne bro.

"Vi er meget interesserede i at medvirke til samlede løsninger for borgerne, hvor specialundervisning er ét element ud af flere. Men vi ser desværre, at beslægtede tilbud tolkes meget bredt, og det undergraver retskravet på specialundervisning. Derfor skal vi blive bedre til at beskrive forskellen mellem socialpædagogik og en specialpædagogisk indsats, herunder hvad der skal til hvornår. Vi skal ikke bare kritisere andre, vi skal selv være offensive", fastslog Anne-Marie Hannberg.