Havet lever

Onsdag den 5. juni har Tycho Brahe Planetariet premiere på omnimaxfilmen 'The Living Sea'. Filmen beskriver livet i og på havet. Man følger redningstjenesten og surfere og ser koralrev, tangskove og pukkelhvaler.

The Living Sea har gennem flere år været den mest populære omnimaxfilm i USA. Omnimaxfilm vises på et kæmpe halvkuppelformet lærred og giver tilskueren fornemmelsen af at være der selv.

Filmen har musik af Sting, og Ghita Nørby står for den danske tale.