Hatten af for verdensborgeren

En ny revideret udgave af Peter Kemps bog "Verdensborgeren som pædagogisk ideal" fra 2005 er på gaden. Han beskriver selv i forordet, hvordan bogen har været udsat for en gennemgribende revision, hvor afsnit er taget ud, og nye tilføjet. Denne gang ligger fokus hos en kritik af den voksende markedstænkning. Markedstænkning er sammen med et snævert nationalt fokus med til at gøre verdensborgeren fraværende. Ifølge Peter Kemp modarbejder markedstænkningen almen dannelse. Den enkelte elev kommer kun til at forstå sig på effektivitet og ikke på det at være borger – og slet ikke det at være verdensborger. I klasselokalerne diskuterer man kun, hvordan man har det med hinanden – det er også vigtigt, men langtfra udtømmende i forhold til de udfordringer, vi står over for i dag. Der bør også inddrages diskussioner om eksempelvis de gamle, de kriminelle, kunstnere – således at de bliver nærværende.

Med forfatterens egne ord: ”At leve i globaliseringens tidsalder kræver indøvelse allerede på det lokale plan i at leve sammen og forstå sig på et fællesskab, hvor man både lokalt og globalt respekterer forskelle i tradition, sprog, religion, vaner og livsform i det hele taget og på trods af disse forskelle er indstillet på at løse fælles problemer”.

Bogen tager én med til antikken, hvor verdensborgerbegrebet opstod, frem til oplysningstiden og igen frem til i dag. Peter Kemp påpeger, hvordan verden i dag i en uhyggelig grad mangler respekt for forskelle og mod til dialog kulturer imellem. Det er netop derfor, at idealet om verdensborgeren skal tilegnes som nøglebegreb for handling i vor tid.

Jeg tager hatten af for projektet. Bogen er relevant for alle, som har med undervisning og dannelse at gøre. Den ville fungere fint på seminarierne som debatbog eller som en pædagogisk grundbog. Bogen fastholder, at verdensborgeren er et ideal – og som sådan noget, man tilstræber. Og er det ikke bedre at tilstræbe en fredelig sameksistens end at tilstræbe profit? At ville gøre globale problemer mere nærværende for den enkelte, således at han/hun kan bidrage med løsninger, lyder som noget, jeg i hvert fald gerne vil være en del af.