Når morfars hat forsvinder, lider livets orden nedbrud. For hvordan kan man drikke kaffe uden hat?
Jagten på hovedbeklædningen fører ham gennem absurde scenarier i Alice-You-Know-Who-klassen ad den snørklede vej til barndommens land. Hvor han erkender, at stærke minder om levet liv er vigtigere end en vanehat.
Fin og god genudgivelse af Nordqvists tyve år gamle bog, som nu er tilgængelig for en ny generation læsere. Muligvis vil de savne Findus i de velkendte myldrestregsillustrationer, men han kom jo først til senere. Her er til gengæld imponerende eks- og interiører med en mangfoldighed af galninge og liv og bevægelse. En stilren gammelmandspyjamas mangler heller ikke.
Billedbøger er ikke kun for småbørn. Prøv denne her i en overbygningsklasse og fokuser på tidstemaet og intertekstualiteten.
Hattejagten
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.