Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Harry Potter og Fønixordenen

Klik for at skrive manchettekst.

Tonny Hansen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Der er én effektiv måde at bekæmpe bureaukrater på: Man skal bare følge alle deres regler. Harry Potters femte kostskoleår domineres af den selvpromoverende og intrigante Dolora Nidkjær, der med en uduelig magiministers støtte får møvet sig ind på Hogwarts som professor, storinkvisitor og rektor for en stund, indtil hun kløjes i sin egen magtfuldkommenhed.

Mørkets magter er ude - eller også er de inde, for Harry mærker på sin egen krop og i det lille lyn i panden, at ondskaben ikke kun er i andre. Den kæmper også for at trænge ind i hans sind og dermed gøre ham til sit redskab. Det onde vækker afsky, men er svær at holde på afstand. På den måde bliver hele historien en metafor for menneskelivet. Det er næsten umenneskeligt vanskeligt at være 15 år og holde fast i venskaber og det, der godt kunne blive den første kærlighed, når svære valg skal træffes, og forræderiet lurer overalt. For hvem er ven, og hvem er fjende, når magikernes ledelse ændrer sit regeringsgrundlag. Og hvem skal man holde med, når man har fået indsigt i sine forbilleders mindre sympatiske sider.

Troldmændenes verden er ikke blottet for klasseforskelle. Her trives standsbevidsthed, særheder og dårskab lige så godt som på vi muggleres side af perron ni trekvart, og Rowling bruger skamløst alle fordomme om excentriske lærere og autoritære undervisningsformer. De skal nok gå lige ind, kernelæserne har godt blik for konsekvenserne af pædagogisk strambuks og uretfærdigheder, uanset om de selv skulle være opdraget med rundkredspædagogik. Uden Tolkien og »Star Wars« havde der næppe været megen Potter, men selv om plottet er lovlig forudsigeligt, og der er mange sider, går bogen på intet tidspunkt i tomgang. Hovedhistorien forfølges konsekvent og uden sidespring, indtil det hele ender, som det skal. Undervejs får vi kaskader af godt udtænkte besværgelser og formularer anvendt til alt lige fra spøg og skæmt over den daglige rengøring til nedkaldelse af død og ulykke.

Og selv om de fleste magiske tricks næppe kommer til at indgå i læsernes handleberedskab, er der alligevel brugbare råd at hente. Således skulle chokolade være et glimrende middel mod depressioner. Bland det bare nænsomt sammen med et kilo og 198 gram rålæsning. Gerne pund til pund.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Harry Potter og Fønixordenen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS