Har tosprogede forældre ret

Skal forældre da på kursus for at være forældre? Skal mennesker fra andre kulturer opdrages til at være danske forældre?

Den ene af de to rapporter er en beskrivelse af bevidst arbejde med at støtte tosprogede forældre i at magte forældreopgaven i Danmark. Den danske kultur er for dem ofte uforståelig og fremmedartet.

Konsulenter, lærere og pædagoger har i forbindelse med de ti projekter været på den svære opgave at gøre de tosprogede forældre fortrolige med den danske kultur og samtidig vise respekt for deres værdier og vaner. »At åbne læringsrum i daglig praksis« kræver åbenhed og tillid. Forældrene vil, hvis de presses eller irettesættes, barrikadere sig bag forsvarsværker undertiden beskytte sig bag en fundamentalistisk opfattelse af livet fra deres hjemland.

Rapporten beskriver meget praksisnære forløb. De involverede professionelle reflekterer stadig ud fra et fagligt begrebsapparat over, hvad de gør. Deres arbejde skal tage udgangspunkt i praksis og til slut afspejle sig i en mærkbar udvikling i dagligdagen.

Beskrivelsen af kurser og cafemøder for tosprogede virker overbevisende og anviser en tilgang til at integrere tosprogede forældre på en værdig måde. Forældrene er interesserede i at sætte sig ind i danske forhold og at skabe så god en tilværelse for deres børn som muligt.

Sproget er lidt stift og undertiden for abstrakt. Et journalistisk pift ville have gavnet fremstillingen.

Den anden rapport indeholder seks livshistorier fortalt af tosprogede forældre. I et talesprogsnært skriftsprog gengives deres egen fremstilling af deres livshistorier og tanker om fremtiden.

Det er virkelig nogle historier, der rykker. Vi får et levende indtryk af deres værdier, blandt andet den store betydning, de tillægger uddannelse, at have noget at tro på, respekten for andre mennesker, herunder de ældre og lærerne. Deres kamp for stadig at bevare deres egen kulturelle identitet og samtidig leve op til det danske samfunds normer skildres i problemfyldte situationer fra hverdagen.

Citat fra en afghansk mors fortælling: »Jeg fortæller historier for mine børn historier, der viser dem, hvad der er rigtigt og forkert« »I vores religion er respekten meget vigtig respekt for ældre mennesker, respekt fra forældre til børn«.

Det er virkelig lykkedes interviewerne at få forældrene til at åbne sig og derved gennem deres historier at give et levende og sympatisk indblik i deres liv og tankegang. Fortællingerne fungerer som en måde at fortolke forældrenes baggrund og livshistorier på.

Sideløbende struktureres og tematiseres fortællingerne ud fra et fagligt begrebsapparat, blandt andet en bevidst anvendelse af en narrativ metode. Denne del af bogen står mindre stærkt. Det er fortællingerne, der virker.

Bogen kan også anbefales til en diskussion af, hvordan man generelt får kontakt med skolefjendske og resursesvage forældre. Metoden fra disse bøger åbner også muligheder på det felt.