Hvad vil vi med skolen? Hvad er god undervisning for eleverne? Hvordan skal skoledagen se ud? Det er tre centrale spørgsmål for skolerne i Esbjerg, der som forsøg er fritaget fra en række krav i folkeskoleloven.
“Det er vanvittigt fedt at blive sat fri til at tænke over svarene. Det er helt nyt efter det, vi blev udsat for i 2013”, siger Signe Nielsen med tanke på lockouten. Hun er lærer og tillidsrepræsentant på Sønderrisskolen Aura i det nordvestlige Esbjerg og er ikke ene om at være begejstret.
“Det er blevet taget alvorligt, at vi ved mest om, hvad der skal til for at lave god skole”, siger Mette Roden, som underviser i dansk og engelsk i udskolingen.
Heidi Newlands var lærer på 4. årgang, da forsøget gik i gang i 2021. Hendes reaktion var: “Yes, nu kan vi få lov til selv at bestemme”.
“Efter lockouten gjorde vi kun det, vi fik løn for, men vi har fået glæden tilbage. Nu bliver vi gerne et kvarter ekstra, så vi kan gøre et møde færdigt”.
Heidi Newlands underviser i engelsk og musik og har udelukkende timer på 6. årgang. Hver afdeling på skolen skulle planlægge et treårigt forløb, og lærerne på mellemtrinnet besluttede sig for at dele sig op i hver sin årgang. Hendes team valgte at satse på kultur.
Læs også
Læs også
Læs også
Læs også
Læs også
“Det første år lærte eleverne at spille et instrument og sluttede med en musical. I 5. klasse spillede de i band, og det kulminerede med en koncert. I år skal eleverne skrive og opføre en musical”, fortæller Heidi Newlands.
Signe Nielsen underviser i dansk og idræt på 6. årgang. I forsøgets to første år var hun i udskolingen.
“Vi valgte at undervise på tværs af årgangene for at sikre linjefagsdækning, så i udskolingen har den primære ændring været forkortede skoledage”.
Det første år indledte lærerne for de ældste elever skoleåret med en trivselsuge. Det var godt givet ud, for lærerne kunne se det på undervisningen bagefter, fortæller Signe Nielsen.
“Vi kunne have gjort det samme uden forsøget, men så havde vi skullet indhente en uges fagtimer bagefter. Her kunne vi med god samvittighed bruge ugen på elevernes trivsel”.
Tolærertimer er en styrke
Heidi Newlands er sikker på, at de ekstraordinære frihedsgrader giver bedre faglige resultater. Blandt andet fordi stort set alle skoler i Esbjerg Kommune har indført kortere skoledage og vekslet den overskydende tid til tolærerordninger.
“Fire af vores elever var med til årets Sorømøde, hvor de fortalte, at de oplever større koncentration og mere bevægelse, at de har gladere lærere, og at vi har tid til dem. Fagligt får de mere ud af det, når der er to lærere til at undervise”, siger Heidi Newlands.
At lærerne på mellemtrinet på Sønderrisskolen har delt sig op i årgange, trækker dog i en anden retning, erkender hun. For det betyder, at nogle årgange ikke har lærere i for eksempel musik eller håndværk og design.
“Så nogle fag bliver tabt i forsøget”, siger Heidi Newlands.
Hun og Signe Nielsen er til gengæld enige om, at tolærertimer er en styrke.
“Vi kan både udfordre de dygtige elever og hjælpe dem, der virkelig har brug for det. Det kan være en ting som læsehastighed, hvor kollegaen kan træne det med en håndfuld elever. Det kan vi ikke, når vi står alene med 28 elever”, siger Signe Nielsen.
Halvdelen af eleverne i 9. klasse fik 12 til engelskprøven i sommer. Selv om faget ofte kaster gode karakterer af sig, er det alligevel mange, mener Mette Roden.
“Jeg underviser i 9. klasse stort set hvert eneste år, og det er sjældent, at halvdelen får 12. Vi to engelsklærere havde fået lagt vores skemaer, så vi kunne være i hinandens klasser i to ud af tre timer. Det er svært at høre alle, når man er alene om 27-28 elever, men fordi vi kunne dele dem i hold, fik de virkelig sagt noget i timerne”, fortæller hun.
På samme måde vurderer Signe Nielsen, at forsøget har øget elevernes trivsel.
“Når eleverne siger, at de har fået gladere lærere, skyldes det, at vi har fået lov til at præge skolens dagsorden. Det motiverer os, og det smitter af på eleverne”.
Skolerne i Esbjerg har vist, at de kan administrere friheden, mener Mette Roden.
“Forsøget har krævet en masse møder for at finde modeller for undervisningen. Det fik vi ikke ekstra tid til, men når det gror nedefra, motiverer det og giver lyst”.
Skolens fællesskab skal bevares
Sønderrisskolen har stadig tolærertimer, men ikke så mange som i begyndelsen, for kommunen har pålagt skolerne at spare.
“Det er ærgerligt, at tolærertimerne smuldrer væk. Vi har valgt at bruge dem, vi har tilbage, i de kreative fag, for det er svært ene mand at få 28 elever til at spille i band”, siger Heidi Newlands.
Frihedsgraderne gør skolerne ekstra sårbare over for besparelser, vurderer Signe Nielsen.
“Med den forkortede skoledag er det nemmere at komme bagefter og tage de resurser, som er vekslet til tolærerordninger eller forberedelsestid”, konstaterer tillidsrepræsentanten, som frygter, at den manøvre bliver udbredt, hvis alle landets skoler får øget frihed.
Det er svært at drive skole med så dårlig økonomi, som Sønderrisskolen har, oplever Heidi Newlands.
“Vi bliver bombarderet med tilbud fra spændende steder, men vi har ikke råd til at tage bussen derud. Vi har næsten heller ikke råd til at købe materialer til juleværkstedet, og vores indkøb af bøger er skåret ind til marven. Jeg har været lærer i 35 år, og jeg har aldrig været med til at skulle undervise for så lidt, som vi har at gøre med i dag”, siger hun.
Inden man sætter alle landets skoler fri, bør man trække på erfaringerne fra Holbæk og Esbjerg, anbefaler Signe Nielsen.
“Det første år ville vi virkelig vise, at vi havde fået frihed, så vi udviklede os i alle mulige retninger. Men det er ikke smart at lukke sig om én årgang. Det er også vigtigt at holde fast i skolens traditioner som morgensang, juleklip og afslutning før jul og sommerferie. Det glemte vi i vores iver efter at skabe noget nyt”.
Har fået glæden tilbage
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.