Har De noget at fortolde?

I forestillingen 'Pænt Goddag' kan selv helt små publikummer være med på noderne, godt hjulpet på vej af et par dukker. For hvis ikke de selv har været i samme situation, kan det være, nogle de kender har. En helt igennem velspillet og vellykket forestilling, der burde ses af de fleste.

Med denne aktuelle forestilling rammer Teatret Kimbri lige lukt ned i debatten om fremmede og indvandring. Det er fortællingen om to venner, der associerer til grænsevagter, og en mystisk kuffert, som de hellere må holde under opsyn. I kufferten gemmer sig en forhutlet kvinde og hendes lille hånddukke. De to vagter og den fremmede kommunikerer ikke på samme måde og kommer derfor ud i groteske ordlege. For eksempel når de rundt om både papa og pastinak, før de endelig når frem til det centrale, nemlig at et pas er vigtigt, hvis man vil indenfor. Men sådan et har kvinden ikke, og sådan et pas kan det tage lang tid at få. Både vinter og sommer kommer, og til sidst kommer også passet. De tre finder ud af, at de faktisk kan lære en hel del af hinanden. De begynder at lære hinanden at kende, men midt i det hele kommer overgrænsevagten til at tage den fremmedes hjerte. Men så rotter den fremmede og den anden vagt sig sammen, og rollerne byttes. Da overgrænsevagten ikke har noget pas på sig, kan vedkommende ikke komme ind i landet. Hvad gør man så? En ny fremmed, eller rettere en ny dukke, kommer og giver den fremmede et nyt hjerte, og så bliver alting godt igen, og nye venskaber kan opstå.

Fortællingen skrider frem i et fint tempo med mange gags og løjer i et næsten ordløst univers, hvor blot centrale ord bliver hevet frem og leget med. Hånddukkerne leger også med, men de når ikke at få overtaget over løjerne, og herved undgår Teatret Kimbri, at det bliver dukkerne og det, de kan, der kommer til at tage fokus fra historiens vigtige tema.

Generelt tager forestillingen god brug af enkle virkemidler, som vokser i den opfindsomme brug af dem. For eksempel at kufferten indeni også er et lille hjem. Eller når den fremmedes hånddukke har set sig varm på en madkasse, der ligger rigeligt langt fra den selv, så benytter den da bare en magnet for at tiltrække maden til dukken. Humoren finder nemt vej i 'Pænt Goddag', og skønt emnet er alvorligt og meget omfangsrigt, lykkes det Teatret Kimbri at fortælle i enkle toner, hvad der er det centrale i den kendte problematik.

Sine Ingemann