I rådet skal hun arbejde med at gøre Hovedstyrelsen opmærksom på det nye område, som er et resultat af sammenlægningen mellem DLF, S81 og Formidlerne.
"Der er givetvis ting på vores område, som er anderledes end på folkeskoleområdet. For eksempel at vi arbejder med unge- og voksenpædagogik. Derudover er vores uddannelse og arbejdsvilkår også forskellige", siger Hanne Sindum.
Underviser og tillidsrepræsentant
Rådet blev etableret ved sammenlægningen af de tre foreninger, og Hanne Sindum fortæller, at rådet det første år primært har arbejdet på at skabe netværk.
Hun underviser på Sosu C, hvor hun har været ansat i 8½ år. I fem år har hun sammen med en kollega været tillidsrepræsentant for uddannelsens tre afdelinger i Brøndby, Herlev og Gladsaxe.
Hovedstyrelsesmedlem Vivi Hansen er ny formand for rådet. Derudover er Bjørn Hansen fra Hovedstyrelsen og kredsstyrelsesmedlem i Roskilde, Lene Brandenborg Larsen også medlemmer af rådet.
Hanne Sindum fortsætter i rådgivende forum
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.