Fortællingen handler om Hannes seksårsfødselsdag med et enkelt tilbageblik på en valgdag. Familien og naboerne er skildret med varme.
Naboerne og mormor kommer på besøg. Mormor er ret speciel, da hun er 'ekspert i bombeprutter'. 'Men mormor har lovet Hanne, at når man har fødselsdag, så skal bomberne falde, så det bagefter ligner et væltet lokum i rosenbedet. Og den er Hanne bare helt med på. Prut, prut, prut'. Som det fremgår af citatet, er 'humoren' ret speciel og temmelig håndfast. Den er bare ikke min kop te.
Sproget er muntert, overfrisk og ikke helt let. Hanne får et par hunde i fødselsdagsgave: 'Hold kæft, hvor er de søde', brøler Hannes far og løfter den lyse puddel op. Han kysser den på snudetippen, så han får mælkeskæg. 'Så nu er jeg sgu også gået over til landsholdet', klukker han og tørrer mælken af sine læber. 'Landsholdet?' spørger Hannes mor og kigger lidt skeptisk på Henrik. 'Ja, sponsoreret af mælk, du!' 'Her skal en del forklaringer til, før en seksårig kan være med.
Illustrationerne er i sort-hvid og rammer bogens tone.
Det er ikke lige den bog, jeg vil vælge til oplæsning i børnehaveklassen.
Hanne Hundige og hundene
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.