Debat

Debat: Bachelorprojekt om praksiskulturen i håndværk og design

Publiceret

Hej alle håndværk -og designlærere!

Jeg er nysgerrig på, om I i håndværk og designundervisningen føler jer rustet til at stille de rette spørgsmål til at få eleverne igennem en god designproces, hvor de reflekterer over deres produkt, til- og fravalg? Har I materiale, som er godt, og som eleverne kan bruge til hjælp i deres proces?

Jeg skal i korte træk skrive bachelor om, hvordan praksiskulturen i HDS (elevernes praktiske erfaringer med håndværket i værkstedet) kan skabe et dialogisk rum, som kan forbedre elevernes deltagelsesmuligheder, værdighedsfølelse og skabe et rum for medborgerskab.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

I den forbindelse har jeg lavet et refleksionsark til brug i designprocessens faser, både før, under og refleksioner, som man kan tage med i evalueringsfasen. Jeg har kaldt de fire perspektiver til refleksion: personligt perspektiv, historisk perspektiv, idéperspektiv og udviklingsperspektiv. Jeg har taget udgangspunkt i at refleksionsarket skal bygge på autentiske spørgsmål (Olga Dysthe), som interesserer sig for elevernes livsverden.

Måske I vil tage et kig på det – og give nogle kommentarer til, hvordan det ville være at bruge i undervisningen, som rettesnor – men også som et refleksionsredskab til eleverne, som de kunne stille hinanden, når de fx stod fast i en fase i designprocessen – og ikke kan komme videre - og dermed frigive læreren og gøre eleverne mere selvkørende.

Arkene er lavet på den måde, at "x" kan byttes ud med den genstand/de begreber, som elevernes designproces rammesættes omkring.

Find refleksionsarket her

Powered by Labrador CMS