Afgangsprøven i håndværk og design afspejler den praktiske dimension, der er i faget. Den dimension bør der være i alle fagene, mener Irene Egeskov Andersen
Afgangsprøven i håndværk og design afspejler den praktiske dimension, der er i faget. Den dimension bør der være i alle fagene, mener Irene Egeskov Andersen

H&D-formand til ministeren: Der skal være større lighed mellem fagblokkene

Den praktisk-musiske fagblok halter efter de to andre blokke i den danske skole. Skal man styrke praksisfagligheden, er det et vigtigt punkt. Sådan lød det fra håndværk og designlærernes formand, da hun i mandags var inviteret til at give inspiration til ministeren og forligskredsen.

Publiceret

Undervisningsministeren har inviteret forligskredsen og parterne i Sammen om Skolen til en møderække om praksisfaglighed.

Skolen er ifølge ministeren blevet for boglig og for lidt anvendelsesorienteret, og politikerne er klar til at høre fra praksis, hvad der kan hjælpe.

Danmarks Lærerforening havde inviteret fire repræsentanter for de faglige foreninger ind til at give deres bud, og formand for Den Faglige Forening Håndværk og Design Irene Egeskov Andersen var en af dem.

Jeg ved godt, at det er et stort skridt at overveje at bryde alle faggrænserne op, og at folk gerne er meget trætte efter en temauge. Men det er jo fordi, vi ikke er vant til det.

Formand for Den Faglige Forening Håndværk og Design Irene Egeskov Andersen

Hun havde en lang liste af forslag med, dels rent praktiske forhold som at man har adgang til materialer og værksteder og at sikre at lærerne er linjefagsuddannede. Men også ting, der handler mere om organiseringen og tænkemåden i skolen.

”Det handler grundlæggende om at gøre eleverne handleduelige, så de kan begå sig i verden og klare ting på egen hånd. En af de ting, det kræver, er, at man skaber større lighed mellem fagblokkene. I de andre nordiske lande har de praktisk-musiske fag langt større vægt på skemaet, mens de i Danmark halter efter. Praksis kræver tid til fordybelse”, siger Irene Egeskov Andersen.

Hun mener, at praksis skal være en vigtig dimension i alle fag. Hun underviser også selv i matematik, og for hende at se vil en langt større grad af tværfaglighed være vigtig.

”Jeg har oplevet at stå med elever i håndværk og design, som ikke mener, at de skal regne omkredsen af den cylinder ud, de skal måle stof op til, for 'det her er altså ikke matematik'. Eleverne oplever ikke, at fagene hænger sammen. Jeg ved godt, at det er et stort skridt at overveje at bryde alle faggrænserne op, og at folk gerne er meget trætte efter en temauge. Men det er jo fordi, vi ikke er vant til det", siger hun og tilføjer:

"Jeg siger ikke, at der ikke skal være struktur, for det ved jeg godt, at vi har masser af elever, der har brug for. Men hvis praksisfagligheden virkelig skal ind i skolen, så skal vi holde op med at tænke så fagspecifikt”.

Brug for fælles fodslag ned gennem systemet

En anden ting, hun tog med til politikerne, var den pointe, at der skal være fælles fodslag hele vejen ned, når der bliver taget en politiske beslutning om et nyt tiltag.

”Det hjælper ikke, at de beslutter noget, der bliver sendt ud til kommunerne, og så står kommunerne der og skal finde pengene af den eksisterende økonomiramme. Hvis der skal indføres noget nyt, skal der være en forståelse og en økonomi til det hele vejen ned igennem systemet”.

Hun håber, at politikerne og ikke mindst embedsmændene til mødet har hørt, hvad hun og hendes kolleger fra Dansklærerforeningens folkeskolefraktion, Matematiklærerforeningen og Vejlederforeningen havde med til mødet.

”Som jeg ser det, skal vi have praktisk arbejde ind i alle fagene. Jeg har også matematik, og der er en del af emnerne, der er alt for abstrakte for den elevgruppe, jeg har lige nu. Så jeg har skabt en historie om to børn, som oplever de ting, de skal lære. Det gør det mere konkret for børnene. Særligt, når vi så også gør det, som børnene i historien oplever – fx bygge en snehule på en gange en meter. Men igen. Det kræver tid”.

Powered by Labrador CMS