En ny europæisk undersøgelse viser, at der er for få af de elever, der har særlige undervisningsmæssige behov, som nyder godt af EU's undervisningsprogram Socrates.
I rapporten peges blandt andet på, at skoler og lærere ikke er blevet gjort godt nok opmærksomme på de støttemuligheder, der findes, når det gælder projekter med deltagelse af elever med særlige behov i undervisningen. Rapporten indeholder oplysninger om igangværende projekter og forslag til, hvordan man kan gøre det lettere for handicappede elever og deres lærere at komme med i relevante projekter og aktiviteter sammen med skoler og elever fra andre lande. Rapporten er udkommet i bogform på engelsk og fransk. Yderligere oplysninger på telefon 6441 0020.
Handicappede elevers deltagelse i Socrates
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.