Handicappede børn og unge tages ikke med på råd

Som inspiration til arbejdet i regeringens Tværministerielle Embedsmandsudvalg på Handicapområdet har DCH skitseret områder, hvor samfundets indretning og praksis ikke ligestiller børn og unge med funktionsnedsættelser med børn og unge i almindelighed. Det handler blandt andet om retten til at blive inddraget og til at kunne klage over afgørelser, der har betydning for barnet eller den unge.

"FN's børnekonvention stadfæster en ret for barnet til at blive hørt. På specifikke områder som for eksempel sager om forældremyndighed og samvær er det også nævnt i loven, at barnet skal spørges, hvis det har en modenhed, som gør det forsvarligt. Men den inddragelse af barnet vil formentlig ikke altid ske, hvis barnet har en funktionsnedsættelse, der påvirker kommunikationsevnen", skriver DCH i sin årsrapport for 2006.

Dertil kommer, at børn og unge med funktionsnedsættelser ofte vil være de egentlige hovedpersoner i en mængde sager om bevilling af hjælpemidler, dækning af merudgifter på grund af funktionsnedsættelsen, skoletilbud, fritidstilbud og kørsel. Men her er inddragelsen ikke altid sikret lige så konkret som ved samværssager.

"En række af sociallovgivningens regler om handicapkompensation til børn giver for eksempel ikke barnet eller den unge en selvstændig ret til at blive hørt. I den formelle anerkendelse af barnet og den unges ret til at gøre sig gældende i sager, der vedrører dem selv, er der altså noget tilbage at ønske", lyder det fra DCH.

En egentlig ret til selv at klage over afgørelser findes ikke for børn, heller ikke for børn med funktionsnedsættelser. Så her er også et forhold, man kunne se på og overveje, i hvilke sager en egentlig klageret vil være relevant, mener DCH.

Problemer med skole og fritidstilbud

Ud over at retten til at blive inddraget og hørt ikke altid er sikret, så er der også problemer i forhold til kommunernes praksis, når for eksempel skole og fritidstilbud skal passe sammen.

"Skoletilbud og fritidstilbud følger forskellige regler, og kommunen er ikke forpligtet til at foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at give en elev med funktionsnedsættelse adgang til de samme kommunale fritidstilbud, som elevens kammerater har. Men som barn og ung er det vigtigt at kunne færdes så ubesværet som muligt sammen med sine skolekammerater, og det bliver endnu mere vigtigt for den elev, der har en funktionsnedsættelse. Derfor er det et alvorligt problem, at der ikke altid kan gives den nødvendige støtte til det fritidstilbud, hvor klassekammeraterne går".

DCH mener også, at der skal ses nærmere på tilgængelighed til legepladser, ungdomsklubber, biografer, svømmehaller, ridebaner, biblioteker, diskoteker og andre steder, hvor det er vigtigt for børn og unge med handicap at kunne deltage og være med.

"Børn og unge med funktionsnedsættelser skal have samme muligheder som andre børn og unge for at deltage og være med, og det stiller krav til, hvordan samfundet forholder sig til de behov, der opstår i kølvandet på funktionsnedsættelsen. Der er mange aspekter i en indsats, som tager behørigt hensyn til funktionsnedsættelsen. Målestokken er, at vi som forældre og lærere, sagsbehandlere og politikere, ekspedienter og togkontrollører ser barnet før funktionsnedsættelsen og samtidig forholder os til, hvilken assistance og indsats netop den kræver", skriver DCH i sin årsrapport.