Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Handicapformand til regeringen: Hæv også fagligheden for elever med handicap

Regeringen har i dag fremlagt et nyt folkeskoleudspil, som skal hæve kvaliteten af skoledagen og fagligheden. Det mål er formanden for Danske Handicaporganisationer enig i, men han efterlyser samtidig en ekstra indsats for børn med handicap.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
11. september 2018, kl. 15:42

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) i spidsen vil justere reformen af folkeskolen fra 2014 med syv punkter. Eleverne skal blandt andet have flere timer i særligt sprog, naturfag, praksisfaglighed og valgfag. Timerne skal findes ved at reducere den understøttende undervisning.

Personer med handicap - hverdagsliv og levevilkår2016

Her er regeringens skoleudspil: Færre undersøttende timer og kortere skoleuge

Samtidig skal en treårig læsekampagne reducere antallet af svage læsere ved at sætte fokus på læseundervisning og faglig læsning gennem hele skoleforløbet. Men der er også brug for at gøre en særlig indsats for elever med et handicap, mener Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH).

Bondo positiv over for skoleudspil: Regeringen vil korte skoledagen

"Et redskab til at hjælpe disse elever til bedre faglige resultater kan være, at man bruger tolærerordningerne i flere timer. En ekstra voksen i klassen med viden om handicap vil give bedre rammer og hæve fagligheden", siger han.

Færre med et handicap får en uddannelse

Thorkild Olesen peger på, at færre med handicap får en kompetencegivende uddannelse end tidligere. Fra 2012 til 2016 faldt andelen fra 74 til 66 procent, viser en rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

Løkke og Riisager: Skoleudspil er ikke et opgør med skolereformen

"Det er meget alvorligt. Især fordi uddannelse er ekstra vigtig for jobchancen for unge med handicap. Vi skal tro på børn med handicap og sætte ind allerede i folkeskolen. Tolærerordninger og andre indsatser som udbredelse af handicapviden og bedre klagemuligheder for forældre kan vende udviklingen", siger Thorkild Olesen.Lærere mangler viden om elever med handicap

Lærere mangler viden om elever med handicap

I en inklusionsundersøgelse, som DH udgav i 2016, svarede 60 procent af 450 medvirkende forældrene til børn med handicap, at lærere og pædagoger mangler viden om deres børns handicap.

Forældre: Inklusion volder store problemer for vores børn med handicap

De mangler især viden om, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, så den bliver udbytterig og interessant for elever med funktionsnedsættelse. Det gælder ikke mindst ved gruppearbejde, undervisning på tværs af klasser, temauger og undervisning i større forsamlinger eller med højt støjniveau som for eksempel musik og hjemkundskab.

Disse metoder og fag er især en udfordring for elever med ADHD, autisme og andre psykiske eller kognitive handicap, fordi der ikke er den ro og struktur, der er essentiel for, at de kan få et fagligt udbytte af undervisningen.

Du kan læse rapporten fra Vive via dette link:

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Handicapformand til regeringen: Hæv også fagligheden for elever med handicap

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS