Blog

(Rambøll, 2011, s. 13)

Håndværk og design – fra kosmos til velment kaos.

Håndværk og design er et spændende, aktuelt og relevant fag. Men vil det for meget, for dermed at kunne for lidt?

Publiceret Senest opdateret

I Fælles Mål for håndværk og design står der, at håndværk og design bygger på ”elementer fra de tidligere fag, sløjd og håndarbejde”, men det fremgår ikke af eksisterende forskning, hvilke elementer det drejer sig om.

Eksperterne kommer til

Analyseinstituttet Rambøll udvikler i 2011 det første udkast til Fælles Mål for Håndværk og Design. Som frontløbere for det nye fags didaktik argumenterer de, med en metode der kaldes generisk forandringsteori, at:

Forventningen er at eleverne opnår bedre resultater end hvis de havde været undervist i de enkelte fag separat.

Det må jeg så sætte et stort spørgsmålstegn ved. Det fremgår ikke af eksisterende forskning, eller Rambølls egne undersøgelser, præcis hvilke elementer fravalget drejer sig om, og hvorfor den resterende del af fagene ikke er relevant længere.

Det er korrekt, at grundlaget for de mål og output der ønskes, ligger implicit i de eksisterende fag, men en faglig reduktionisme er ikke vejen til målet.

(Rambøll, 2011, s. 13)

Rune Johansen

Rune Johansen har undervist i sløjd og håndværk og design siden 2001. Han er uddannet folkeskolelærer, PD-sløjd, møbelsnedker og cand. pæd. didaktik- materiel kultur, med speciale om håndværk og design.
Rune Johansen har siden 2022 undervist på læreruddannelsen, på grundforløbet og ved efter- videreuddannelsen.

Han sidder i bestyrelsen for Den faglige forening håndværk og design, samt lokalforening Østjylland.

Rune Johansen blogger om forudsætninger for håndværksmæssig læring i folkeskolen, og hvilke fag- og almendidaktiske konsekvenser det har for lærere og elever, at sløjd og håndarbejde er nedlagt som selvstændige fag på læreruddannelsen og i folkeskolen. Indholdet i bloggen er udtryk for forfatterens personlige holdning.

Når daværende regering vælger at bygge videre med ”elementer fra de tidligere fag”, betyder det reelt, at fagligheden i de to fag indholdsmæssigt reduceres med 83% hver – fra 60 til 10 ECTS point. (Hvis vi groft sagt tildeler sløjd, håndarbejde og design 10 ECTS hver, giver det 3 x 10 = 30 ECTS som faget har i dag).

Når man vælger at tage så lidt fagfagligt med, uden at argumentere for prioriteringens hvad, hvorfor og hvordan, kasseres uvurderlig viden og potentiale for den danske folkeskoles lærere og elever.

Mere end 120 års akkumuleret pædagogisk og dannelsesorienteret fagdidaktik afskaffes. Som jeg kan læse ud af regeringens policy dokumenter, har der ikke været noget tydeligere eksempel i dansk skoleafvikling, på at man så at sige har smidt barnet ud med badevandet.

Fagene vil for meget

Hvad med at vi slår idræt og musik sammen, eller madkundskab og billedkunst… eller hvorfor har jeg ikke tænkt på dansk og matematik. Danskmatik! – det er da oplagt...

Ovenstående er for at skære ironien ud i pap, men i hvert fald kan en tilsvarende grad af tidligere færdighedstilegnelse, af åbenlyse årsager, ikke være en del af læreruddannelsens håndværk og design, og det giver store udfordringer for folkeskolens praksis.

Her på Folekskolen.dk, kan man læse om hvordan nye HD-lærere giver udtryk for at mangle håndværksmæssige kompetencer til den mest basale materialeforarbejdning og værktøjshåndtering (Aisinger, 2017, 2018, 2019a, 2019b, 2019c). Selve grundlaget for at kunne udvikle en didaktisk værkstedspraksis.

Fordybelsen i sløjd og håndarbejde, fag der frem til 2006 havde 60 ECTS hver, tilbød studerende det overskud som filosoffen Aristoteles tillægger en Epistemôn. En der besidder tilstrækkeligt med overblik og fagdidaktiske færdigheder, til deduktivt at kunne vejlede hver enkelt elev ud fra dennes egne læringsforudsætninger.

Lærerne kunne i store træk kunne have beholdt fag, faglokaler og holdstrukturer, og med få justeringer skabt en moderne didaktik, som ville give langt bedre resultater for elevers engagement og trivsel i faget, end dem vi ser i dag. Skabt af motivation og kundskab. Derfor skal de lærerstuderende igen have mulighed for at specialisere sig i enten træ/metal eller tekstil, så skolerne får stærkere fagpersoner, med et praksisfagligt didaktisk overskud.

Så faget igen vil lidt mindre – men kan meget mere.

Referencer:

Aisinger, P. (2017). Flertallet af H&D-lærere føler sig ikke kompetente nok. Folkeskolen.dk. https://www.folkeskolen.dk/603469/flertallet-af-hd-laerere-foeler-sig-ikke-kompetente-nok

Aisinger, P. (2018). Lærere: Lærerstuderende i H&D skal have fokus på håndværket. Folkeskolen.dk. https://www.folkeskolen.dk/641467/laerere-laererstuderende-i-hd-skal-have-fokus-paa-haandvaerket-

Aisinger, P. (2019a). Følgeforskning: H&D-lærere føler sig fagligt begrænsede og ønsker tid til fagmøder. Folkeskolen.dk. https://www.folkeskolen.dk/884015/foelgeforskning-hd-laerere-foeler-sig-fagligt-begraensede-og-oensker-tid-til-fagmoeder

Aisinger, P. (2019b). Garvede lærere: Vi risikerer at miste fagligheden i håndværk og design. Folkeskolen.dk. https://www.folkeskolen.dk/1085858/garvede-laerere-vi-risikerer-at-miste-fagligheden-i-haandvaerk-og-design

Aisinger, P. (2019c). Stort fald i efteruddannelse af håndværk og design-lærere. Folkeskolen.dk. https://www.folkeskolen.dk/1607356/stort-fald-i-efteruddannelse-af-haandvaerk-og-design-laerere

Rambøll. (2011a). Forsøg med praktiske/musiske fag i folkeskolen. Evaluering. https://www.vive.dk/da/udgivelser/forsoeg-med-praktiskemusiske-fag-i-folkeskolen-evaluering-9234/

Powered by Labrador CMS