Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Han gider stadig

72-årige Preben Norup fortsætter med at være aktiv, fordi han stadig finder arbejdet i sin faglige organisation interessant

Jan Kaare
Start debatten
31. august 2007, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

»Det er langt bedre, end det var tidligere«. Preben Norup sprudler af fortælleglæde i eftermiddagspausen på pensionisternes årsmøde. »Før sad der to mennesker i hovedstyrelsen. En gang hvert syvende år kom de så ud til en eller anden kreds og snakkede om pensionisternes forhold. Nu, hvor vi har fået årsmøderne, er der virkelig mulighed for at få tingene diskuteret og for at følge med«.

Preben Norup har ikke noget imod at blive kaldt en gammel cirkushest, når det gælder fagligt arbejde i Danmarks Lærerforening. Han sad i hovedstyrelsen 1972-1980, de sidste fire år som næstformand. Før det var han tillidsrepræsentant, kredsformand og amtskredsformand. Da han som 68-årig gik på pension, var det for at blive aktiv i den nyoprettede pensionistforening under Fjordkredsen, der dækker Ringkøbing-Skjern-området. Det er den forening, han repræsenterer på årsmødet.

»Vi er over 200 medlemmer og meget aktive, men vi har ikke fået gang i samarbejdet i det pensionistforum, der skal være en del af det forpligtende kredssamarbejde, så aktivitetsniveauet kunne være højere«.

Hvorfor han som 72-årig gider fortsætte med at være fagligt aktiv, er der en enkelt forklaring på:

»Jeg synes stadig, at arbejdet i min faglige organisation er interessant, og at det ikke er nok at være med til de sociale og kulturelle aktiviteter i min lokale forening. Der skal være nogen, der taler pensionisternes sag. Vi udgør trods alt 25 procent af foreningens medlemmer«, siger han.

Jan Kaare

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Han gider stadig

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS