Hammeren falder første gang

Fem kommuner satte fokus på børnekriminalitet. Alle lovovertrædelser skulle anmeldes og forældrene til kriminelle børn kontaktes i løbet af få dage. Bagefter holdt 90 procent af børnene sig på den rigtige side af loven.

I forbindelse med regeringens voldspakke fra 1993 udpegede Socialministeriet fem forsøgskommuner, der skulle afsætte ekstra ressourcer for at bremse børns kriminalitet. De fem kommuner er Nakskov, Kolding, distrikt Gul Bue i Taastrup, Gladsaxe og distrikt Dalum i Odense.

Befolkningen i området var gennem den lokale presse og via annoncer orienteret om, at al kriminalitet - også bagateller - skulle anmeldes til politiet. I løbet af de første to år blev der pågrebet 185 børn. Forældrene til de 'kriminelle' børn skulle kontaktes af socialforvaltningen hurtigst muligt og helst i løbet af to-tre dage efter, den kriminelle handling var begået. Formålet var at 'støtte op' omkring familien samt at motivere barnet til ikke at fortsætte kriminaliteten.

Resultaterne fra forsøget er behandlet i rapporten 'Børns kriminalitet' fra Socialforskningsinstituttet. Den viser, at de fleste børn bliver meget forskrækkede og ulykkelige, når der først bliver sat spot på deres lyssky handlinger.

De pågrebne børn blev genstand for en betydelig interesse, deres gerninger blev ikke glemt og tilgivet, men taget under behandling ved de efterfølgende samtaler, som socialforvaltningen afholdt med barnet og forældrene.

Langt de fleste børn - 85 procent af dem, der blev pågrebet - begik kun lettere former for kriminalitet, og 90 procent af børnene holdt sig fremover på den rigtige side af loven.

- Jeg blev meget, meget, meget bange, og jeg gør det aldrig mere. Men jeg er glad for, at vi blev snuppet i det, for så gør vi det aldrig mere. Og det mener jeg, siger en ung tyveknægt i rapporten.

Ikke kun børnene følte sig skamfulde. Nogle forældre mødte ikke op hos politiet til afhøring af deres barn, andre følte, de havde svigtet, og ville fremover tage mere hånd om deres børn.

Nogle forældre var meget taknemmelige for, at socialforvaltningen greb ind.

En mor til tre børn siger:

- Det er på høje tid, at der bliver gjort noget for at hjælpe de unge ud af kriminalitet. Jeg har to drenge, der er 18 og 20 år og sidder i fængsel. Der var ikke nogen, der tog sig af os, dengang det gik galt - hverken første, anden eller tredje gang. Vi måtte selv klare problemerne, og det kunne vi ikke.

Rapporten peger også på, at børn kan miste selvværd eller blive 'knust', hvis et uheld med en Yankiebar til 5,95 kroner skal involvere anholdelse, afhøring på politistationen, hjemkørsel, politisamtale med forældrene og efterfølgende brev og yderligere samtaler med en sagsbehandler.

- Men systemet kan ikke reagere hurtigt og konsekvent nok. Når børn bliver opdaget i Føtex med en pose guldkarameller i lommen, så er det måske 10. eller 20. gang, de forsøger sig - og så skal hammeren falde med en vis vægt.

Det siger Bo Lyngsø, som er ansat i socialforvaltningen i Silkeborg Kommune. Han har siden 1995 arbejdet på gadeplan,og er næsten dagligt i kontakt med børn og unge, som er blevet pågrebet efter en kriminel handling.

- Vi er med til politiafhøringen af barnet, som en støtte for barnet og ikke som yderligere en officiel person. Vi sidder fysisk ved siden af ungen, og vi gør meget ud af at fortælle, at vi er med for familiens skyld, siger Bo Lyngsø, der har en baggrund som officer i Livgarden.

Hjemmebesøget og samtalen med forældrene sker som regel samme dag, som barnet er pågrebet, hvis det er muligt, og senest nogle få dage efter.

- Det er vigtigt for os at se hjemmet - er der et køleskab til bajere og ét til mad, virker familien velfungerende, eller skal der etableres en eller anden form for hjælp. Har familien i forvejen en sagsbehandler på socialforvaltningen, tager vedkommende med til samtalen. Vi viser altså, at kriminelle handlinger bliver taget alvorligt, og at vi er i stand til at handle, siger Bo Lyngsø.