Den syvårige Joakims mor skal føde, og mens hans far og mor iler til hospitalet, må han være alene hjemme, indtil hans tante kommer nogle timer senere.
En forunderlig fyr, Mika, dratter ned fra himlen og reddes af sin bukseelastik, som griber fat i grenen på et æbletræ i Joakims have.
De to taler sammen om livets store spørgsmål. Om udvikling, om altings særpræg, om sansernes betydning, om universet, om sproget og tanken ...
Mika kommer fra planeten Eljo, hvor de menneskelignende, højtudviklede væsner udklækkes af æg.
Alle selvfølgeligheder vendes i lyset af hans anderledes erfaringer, og man føler sig beriget af de to drenges spørgende søgen og filosoferen.
På Eljo bukker man for spørgsmål, fordi de peger fremad. Jo dybere buk, desto bedre spørgsmål. Men man skal aldrig bukke for et svar, som jo alene bygger på den tid, der er gået.
Historien er skrevet som en rammehistorie, hvori Joakim fortæller om sin Mikaoplevelse til kusinen Camilla. Sprogtonen, som Knud Erik Pedersens oversættelse slår an, er præget af den ømhed, som videbegærlige mennesker, der vil noget, og som vil hinanden noget, nærer for stoffet og for tilværelsen.
Reidar Kjelsens smukke illustrationer underbygger denne tone.
Bogen er en forunderlig tankebog, som kan ømme til filosoferen blandt de 7-12-årige og blandt alle ældre, som ikke har ladet sig fortabe i svarmanien.
'Hallo, er der nogen?' er en bog, man må bukke panden helt i gulvet for.
Hallo, er der nogen?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.