Halleluja for de internationale målinger

"Pisa er et fremragende værktøj, som fungerer som det skal. Det har for alvor fået fyret op under den danske skoledebat, og hvis Pisa ikke fungerede, så ville verdens førende eksperter jo ikke bruge tid på det", sagde Bertel Haarder.

Internationale test som Pisa skal ifølge ministeren bruges til at sammenligne de deltagende lande, og her er Pisa et godt eksempel, fordi det er nøjagtig den samme test, som bruges i alle lande.

"Halleluja for de internationale målinger, så vi kan se, om ikke vi kan gøre mere for folkeskolen".

Bertel Haarder understregede, at Pisa-undersøgelserne bygger på erfaringer fra flere årtiers internationale undersøgelser på skoleområdet og i øvrigt bekræfter Danmarks ringe placering i 1990ernes læseundersøgelser:

"Men selvfølgelig skal man ikke tage det for mere, end det udgiver sig for", understregede han over for politikerne i uddannelsesudvalget. Han gennemgik opbygningen af Pisa-konceptet, hvor internationale forskere inden for de enkelte fagområder fastlægger rammebeskrivelserne for de enkelte fag, hvorefter landene foreslår opgaver. Opgaverne kommer dernæst retur til de enkelte lande, hvor det i Danmark har været DPUs faglige eksperter og Undervisningsministeriets fagkonsulenter, der har vurderet opgaven. Efter kassering af en tredjedel af dem, har man gennemført pilotundersøgelser i hvert af de deltagende lande for til slut at udvælge de opgaver, som skal indgå i Pisa-undersøgelsen.

Når lektor Inge Henningsen i Folkeskolen kritiserer opgaverne for sjuske- og oversættelsesfejl, er det de kasserede opgaver, der kritiseres, sagde Bertel Haarder med henvisning til professor Niels Egelunds svar på kritikken i sidste nummer af bladet. Men som det er fremgået af bladet, er der med sikkerhed flere af opgaverne, der har indgået i Pisa 2000:

"Det må Niels Egelund selv svare på", lød Bertel Haarders kommentar.

SFs Pernille Vigsø Bagge var bekymret for kvaliteten af de opgaver, som er brugt i Pisa-testene, når forskerne vælger af offentliggøre fejlbehæftede opgaver som eksempler på, hvad man kan møde i Pisa.

"Meningen er jo at vise, hvordan en Pisa-prøve nogenlunde ser ud. Men det kunne jo være, at vi skulle foreslå Pisa, at man lavede et opgavesæt, som rent faktisk kunne bruges, som man offentliggjorde", svarede Bertel Haarder og spillede bolden videre til undervisningskonsulent Jørgen Balling Rasmussen, der er det danske ministeriums repræsentant i Pisa.

"Det er en balancegang, hvilke testopgaver, man skal offentliggøre. Men hvis der er offentliggjort nogle opgaver, som når man går ned i detaljen virker temmelig tumpede eller klart misvisende, så vil jeg da gerne viderebringe, at vi måske skal fjerne dem fra den danske hjemmeside", sagde Jørgen Balling Rasmussen.