Hævnen

I sit prisværdige arbejde med gendigtning af de klassiske græske tragedier er forfatteren nu kommet til den smukke og dybt gribende historie om kongedatteren Elektra, der uden synlig protest lod sig overgive til den skæbne, hendes flane af en mor beredte for hende, da moderen ville have hende manøvreret ud på et sidespor. Faderen, Agamemnon, var i færd med at erobre Troja, og det tog som bekendt sin tid. Den svigefulde og despotiske fætter stod på spring for at overtage magten, moderen forelskede sig i ham, og sammen myrdede de den retmæssige konge, da han kom tilbage efter det succesfulde togt. Den slags kræver blodhævn, men denne straffeforanstaltnings indre logik er af en så djævelsk beskaffenhed, at Elektra måtte trygle lillebror Orestes om at slå hende ihjel hun havde jo myrdet hans mor, retfærdigt eller ej.

Man skal ikke beskæftige sig længe med nutidens internationale politik for at erkende, at fænomenet blodhævn er kommet for at blive, og de græske dramaer fremstiller menneskelivets essentielle dilemmaer på en måde, der også taler til nutidsmennesker. Ved Hallers hjælp er vi nu oven i købet i stand til at læse dem, for han har skåret igennem traditionen med at videregive dem i oversatte heksametre, der nok kunne være smukke, men også overordentligt omstændelige at komme igennem.

De græske navne og den indviklede gudeverden kan være vanskelige at kapere, men hvis bibliotekaren hjælper med at finde en forståelig oversigt, vil de ældste elever kunne få en formidabel læseoplevelse med denne bog.