Hæmningsløs på tysk og fransk

»Auf meinem Tisch ist Marmalade«. »Nicht auf meinem. Es gibt Havrefras«. Det er måske ikke dybe samtaler, der bliver ført mellem eleverne I 7.i, men de bliver ført på tysk. Klassen er tydeligt vant til, at gruppearbejde betyder, at man fortsætter på lektionens fremmesprog. Der bliver gættet, snydt hjørner, og indimellem kommer der lidt engelsk udtale, men der bliver i den grad trænet.

7.i har haft tysk siden 5. klasse, de har naturfagene på engelsk, og i år er de også startet med fransk. Det betyder også, at de med lethed skifter fra tysk til fransk, da deres lærer til ære for Folkeskolens journalist bytter sprog midtvejs i timen. »Vous êtes prez?«

Det er lidt sværere at forstå det franske end det tyske, som ligger så dejligt tæt på det danske, men de er hurtige til at gætte ud fra engelsk, hvad deres lærer siger på fransk.

»Jeg elsker sprog, og jeg vil gerne arbejde i udlandet. Måske starte et tøjfirma i Brasilien, så det er godt at kunne så mange sprog som muligt«, fortæller Nikolaj med alvorlig mine.

Se eleverne fortælle, hvorfor de har valgt den internationale linje, og hvad de synes om sprogundervisningen.

Zum letzten Blutstropfen

Lærer Mette Østergaard er ikke i tvivl om, at det er en god ide at starte med andet fremmesprog allerede i 5. klasse.

»Der er stor forskel på, hvad de kan, når de er begyndt tidligt. De kan tale sammen meget tidligere. I 5. klasse har de ikke nogen hæmninger, de siger bare noget. Det er langt sværere at få dem til, hvis man først starter i 7.«.

Hun fortæller, at skolens sproglærere er blevet meget bedre i løbet af de tre år, de har haft andet fremmedsprog fra 5. klasse.

»Vi har smidt bog- og cd-systemet over bord. Det, jeg har nu, er engangsarbejdsbøger, som de elsker. Vi er meget lidt teoretiske. I stedet leger vi det hele ind. De elsker at vise sig, og de er allerede bedre til tallene end 7.-klasserne«.

5.-klassen er da også så ivrig, da Mette Østergaard kommer efter frokostpausen, at hun må tage den strenge mine frem, for at de ikke skal skabe tumult over, at hun har glemt elevernes tyske yndlingsdanse-cd. Men da cd'en er fundet, danser hele klassen rundt mellem stolene og råber Kopf, Schulter, Knie und Fuß, mens de klapper sig på kroppen.

Spillet med tyske spørgsmål kan begynde, og der bliver kæmpet zum letzten Blutstropfen. Men alt for tidligt ringer klokken, og en af pigerne udbryder »Eeeej, må vi ikke få nye lektier for så?«