Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Hædret for naturvidenskabelig indsats

To lærere og en pædagog, der arbejder med naturvidenskab for folkeskolelever, modtager Københavns Lærerforenings "Gyldne pegepind".

Jan Kaare
Start debatten
11. oktober 2007, kl. 19:54

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lærer Carsten Andersen fra Stjernekammeret på Bellahøj Skole får Den gyldne pegepind på 5.000 skattefrie kroner for sin begejstrende indføring i himmelrummets mysterier, som 3.800 besøgende elever årligt har gavn af.

Fritidspædagog Ivan Helsinghof og lærer Per Saxtorph Jørgensen, der har igangsat og leder Skramloteket i Norgesgade på Amager, deler den anden halvdel af prisen for deres indsats for at interessere elever i elektronik og tekniske forsøg

Carsten Andersen er nomineret af nogle kolleger, der kalder ham en ildsjæl i særklasse. Hans iver og glæde smitter os alle, så vi bliver fascineret af naturens undere og får lyst til at være med.

Carsten Andersen er nu med i det netop igangsatte projekt Børn af Galileo, hvor 1.000 4.-6. klasseelever i løbet af 8 uger bygger deres egne teleskoper for at lære noget om astronomi og optik. Han har desuden deltaget aktivt i Dansk Naturvidenskabsfestival i alle årene, været dansk repræsentant i Physics on Stage sammen med elever fra skolen, været i tv, vundet natur-videnskabelige priser, og blev i 2005 kåret som Danmarks bedste naturvidenskabslærer.

Ivan Helsinghof og Per Saxtorph Jørgensen har igangsat og er daglige ledere af Skramloteket. De har på egen hånd skabt et helt særligt undervisningssted, hvor mange elever får gode oplevelser med at lege med teknik, elektronik og elektriske apparater og dermed lyst til at lære mere. De tos samarbejde bygger endvidere bro mellem fritids- og skolepædagogikken, idet Ivan har været ansat i fritidshjemmet Sundby Algård, mens Per har været fysiklærer på Hyltebjerg Skole.

KLFs Gyldne Pegepind uddeles en gang om året.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hædret for naturvidenskabelig indsats

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS