"Jonna Byskov og Marianne Keinicke har siden slutningen af 1990'erne leveret det ene inspirerende undervisningsmateriale efter det andet – og det gennemgående i alle undervisningsmaterialerne er, at forfatterne formeligt boltrer sig i og med den nyere børnelitteratur og omsætter den til en kreativ og inspirerende praksis", lød begrundelsen fra Selskabet for Børnelitteratur – IBBY Danmark, da de fredag eftermiddag uddelte den årlige Klods Hans-pris til de to fagdidaktikere, der har forfattet materialet "Fantasien flyver". Bogen rummer en række fantastiske fortællinger, som skal fange elevernes motivation for at læse.
Fagdidaktikere får prisen
Det er første gang, Klods-Hans-prisen uddeles til fagdidaktikere.
"Jonna Byskov og Marianne Keinicke har den overbevisning, at dansklærere skal inspireres til også at opsøge den komplekse litteratur, og at de skal have gode og relevante kollegiale anvisninger på, hvordan man med skabende arbejde, en åben indstilling til litteraturen og mod til at eksperimentere med arbejdsformerne kan gribe litteraturarbejdet an på en faglig solid måde", hed det videre i begrundelsen.
Prisen består i et originalt værk af en dansk illustrator, i år Mette Marcussen, og blev uddelt i forbindelse med Bogfestivalen for børne- og ungdomslitteratur, der foregik på Holmen i København fredag og lørdag.
Hæderspris til fantasifuldt undervisnings-materiale
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.