Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Haderslev henter to ud af tre hørehæmmede elever hjem

Trods protester fra forældrene har Haderslev Kommune besluttet at hente to hørehæmmede elever hjem fra Fredericiaskolen. De skal begge i 9. klasse til august og kommer i en normalklasse med fuld støtte. En tredje elev får lov at blive i Fredericia.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
16. marts 2011, kl. 08:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De to elever er CI-opererede, men er alligevel svært hørehæmmede. Forældrene forudser, at de vil isolere sig og få et dårligt udbytte af undervisningen, fordi de ikke kan klare snak, støj og børn, der taler i munden på hinanden. Men efter at have indhentet en vurdering fra Fredericiaskolen har kommunen besluttet selv at undervise eleverne.

"Det er en helt normal procedure, at vi løbende vurderer, hvad der er bedst for eleverne, og på grund af forældrenes utryghed har vi indhentet nye udtalelser fra Fredericiaskolen", fortæller pædagogisk leder Poul Erik Svendsen fra Haderslev Kommune.

Tale med støttetegn en afgørende forskel

Den sønderjyske kommune afviser, at det egentlige mål er at spare. Oprindeligt overvejede den at hente tre elever hjem, men en pige får lov at fortsætte på Fredericiaskolen.

"Hun er afhængig af tegnsprog og har brug for en tegnsprogstolk. Derfor bør hun blive på Fredericiaskolen. De to andre bruger tale med støttetegn. Det er en afgørende forskel", siger Poul Erik Svendsen.

I stedet vil Haderslev Kommune inkludere de to elever - en dreng og en pige - i en normalklasse på Sommersted Skole, men med fuld støtte.

"Vi lader ikke eleverne alene på dybt vand, men finder en kvalificeret medarbejder til at støtte dem. Ideen er, at de skal gå i samme klasse, så de kan deles om støttelæreren", fortæller Poul Erik Svendsen.

Sårbart tidspunkt, mener forældrene

I JydskeVestkysten peger forældrene på, at det er meget sårbart at flytte eleverne op til 9. klasse, da de skal slutte året af med afgangsprøven, hvorefter de skal i gang med en ungdomsuddannelse.

Men sådan ser Poul Erik Svendsen ikke på det.

"Vi høster af de erfaringer, Fredericiaskolen har gjort med elevernes faglige styrkesider og med deres faglige udfordringer. Vi ser på, hvordan skolen har arbejdet med de to forhold og arbejder videre med dem. Den eneste forskel bliver, at de kommer ind i en klasse med lærere mod normalt én", siger Poul Erik Svendsen.

Forældrene anker kommunens afgørelse

Der venter en opgave med at støtte så godt op om de to elever, at både de og forældrene føler sig trygge.

"Det er selvfølgelig svært at gå fra noget kendt til noget, man er nervøs for, og det er vores opgave at minimere utrygheden", siger Poul Erik Svendsen.

Ifølge JydskeVestkysten vil forældrene til begge elever anke kommunens afgørelse.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Haderslev henter to ud af tre hørehæmmede elever hjem

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS