Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Haderslev får håne-pris for håndteringen af hørehæmmede elever

Danske Døves Ungdomsforbund glæder sig over, at fire hørehæmmede elever fra Haderslev kan fortsætte på Fredericiaskolen. Men for to af dem trak beslutningen så længe ud, at forbundet har tildelt den sønderjyske kommune prisen "Årets håndjern".

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
2 kommentarer
28. april 2011, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

I vinter planlagde Haderslev Kommune at hente fire hørehæmmede elever hjem fra Fredericiaskolen, der er Region Syddanmarks center for høretab. Kommunen fandt dog frem til, at først én elev og dernæst endnu én skulle fortsætte på Fredericiaskolen, men den fastholdt at hjemtage de to sidste. Først da forældrene klagede til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning, ændrede kommunen kurs.

Diplomet til byrådet i Haderslev

At sagsbehandlingen trak ud i flere måneder skabte så stor usikkerhed blandt eleverne og deres forældre, at medlemmerne af Danske Døves Ungdomsforbund nu har stemt for, at byrådet i Haderslev skal have "Årets håndjern 2010".

Den årlige pris går til folk, der direkte eller indirekte har været med til hæmme ligestillingen mellem døve og hørende inden for uddannelse, arbejde og tilgængelighed.

Som at klistre hørendes mund til med tape

Ungdomsforbundet har sendt håndjernet til byrådet med posten sammen med et diplom. Heri hedder det blandt andet:

"Kære kommunalbestyrelse i Haderslev Kommune. Vi, Danske Døves Ungdomsforbund, vil hermed overrække jer dette brev samt et sæt håndjern. Måske undrer I jer over håndjernene, men det vil vi gerne forklare jer. Når man lægger døve i håndjern, så fratager man dem muligheden for at kommunikere, for døve bruger deres hænder i det daglige til at kommunikere med omgivelserne. At lægge et døvt menneske i håndjern, er det samme som at lukke hørendes mund med tape".

Ungdomsforbundet henviser til, at kommunen trods tydelige advarsler fra blandt andre forældrene alligevel besluttede at trække tre hørehæmmede elever ud af skolen på Center for Høretab i Fredericia og hjem til en almindelig folkeskole (reelt overvejede kommunen at hjemtage fire elever, red.).

Eleverne lagt i åndeligt håndjern

Engagerede lærere og ekstra støttelærere gjorde en kæmpe indsats for at integrere de hørehæmmede elever i en almindelig folkeskole, da de var mindre, men uden gode resultater, fastslår ungdomsforbundet.

"Hørende børn er naturligvis af natur ikke onde, men erfaringer viser, at de ofte ikke har tid eller tålmodighed til at forklare ting tydeligt, gentage eller tage særlige hensyn. Derfor står døve børn ofte på sidelinjen og ser på, når de andre leger, og får dermed få kammerater. Børnene har også meget svært ved at skelne lyde fra hinanden, derfor må de ofte give op, hvis flere taler i munden på hinanden. Disse er konkrete fysiske faktorer, der beviser, at flytningen ikke vil gavne børnene, hverken socialt eller fagligt", skriver Danske Døve Ungdomsforbund i diplomet og noterer sig, at kommunen "nu heldigvis har trukket beslutningen tilbage".

"Men med denne sagsbehandling, som trak ud i flere måneder, har I faktisk lagt de tre døve børn i åndeligt håndjern, idet I har frataget dem deres muligheder for at udvikle sig socialt og fagligt, samtidig med bekymringen for at blive fjernet fra en skole, hvor de trives. I skal derfor have den tvivlsomme ære at være modtageren af årets håndjern", slutter diplomet.

Læs hele diplomet via linket til højre.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Haderslev får håne-pris for håndteringen af hørehæmmede elever

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS